”Som det er med Tordenvejr nu og i gamle Dage, saaledes er det ogsaa med Sneen og Vinteren. Vinteren var meget strengere den Gang, Snefaldet stærkere og langvarigere end nu om Dage, nu har vi jo hverken Vinter eller Sommer, det gaar i eet det Hele… Skulde mon Naturen være ved at forandre sig, Kloden og Aarstiderne ved at foretage et Chancement?”
Sådanne betragtninger møder man ofte i disse år, hvor vi jo alle kender til begreber som ”drivhuseffekt”, ”global opvarmning” o.s.v. Ovenstående blev dog nedskrevet allerede i 1919 af Carl Firring, der så tilbage på sine barndoms vintre i Hjørring i 1870erne. Var drivhuseffekten da allerede sat ind for mere end 80 år siden? Næppe. Når vi mennesker ser tilbage på vores barndom – hvad enten det er vejret eller isens størrelse det drejer sig om – må vi regne med, at vores hukommelse ofte spiller os et puds. Vi husker det specielle, det sort /hvide, mens de mere grå og dagligdagsagtige oplevelser med årene bliver sat ”bagest i køen” i vores hukommelse.
Carl Firring nævner selv en helt anden grund til, at det kunne se ud som om der faldt mere sne i ”gamle dage”. Nemlig, at den sne, der faldt, fik lov at blive liggende:
” …da Sneen ikke blev skaffet væk … [kunne den] efterhaanden naa op til Hustagene,og der blev langs Husrækkerne gravet en Gang for at Husbeboerne kunde komme ud og ind i deres Lejligheder.”
Som forsidebilledet viser, var der vitterlig nogle tilfælde med meget kraftigt snefald i Hjørring omkr. slutningen af forrige århundrede. Det har f.eks. Camillo Bruun skrevet om. Men at konkludere, at det generelt skulle have sneet mere i ”gamle dage”, på baggrund af enkeltstående tilfælde eller på baggrund af erindringer, hvad enten disse går 100 eller bare 30 år tilbage, vil nok være at overfortolke ”beviserne”.
Beskrivelsen af Hjørring i sne i 1870erne stammer fra Carl Firrings erindringer om sine barndoms- og ungdomsår i Hjørring 1864-1883.
Kilder: Hjørring historier 09 og Historisk Arkiv samt Vendsyssel Historiske Museum.
Link til tidligere artikel
