Først skal træet vises, siden skal det spises, heddet det som bekendt sangen Højt fra træets grønne top med tekst af Peter Faber. Det gav dog mere mening tidligere end nu om stunder.
Den mangeårige leder Holger Friis fra Vendsyssel Historiske Museum fortalte således engang om en gammel skik i Vendsyssel, hvor det skal have været tradition at tage en grønkålsstok ind i stuen i stedet for et grantræ ved juletid.
Vendsyssel var dengang et område, der var relativt fattigt på træer, så en bonde ville næppe ofre et sådant på at stille det ind i stuen. I stedet tog man grønkålen, som alle havde i kålgården, fordi det var og stadig er vendelboernes foretrukne egnsret.
Holger Friis’ far, museets stifter Jørgen Jacob Lønborg Friis, havde tilbragt sin barndom i Vendsyssel i midten af 1800tallet. Han var meget interesseret i de gamle lokale skikke, så omkring århundredeskiftet, hvor han selv havde fået børn, udsatte han sin familie for skikken med grønkålsjuletræet.
Børnene var ellers vant til en meget traditionel jul med juletræ, der også var typisk hos borgerskabet i Hjørring på dette tidspunkt. De var i sagens natur ikke tilfredse med at skulle nøjes med en pyntet grønkål i stedet for et højt, flot grantræ. En af Holger Friis’ søstre fandt derfor en grangren og stak ild til den for at få duft af jul i stuen.
På museet er man i dag noget mere skeptisk overfor fortællingen om grønkålsjuletræet, for læser man gamle beretninger fra julefejringer i begyndelsen og midten af 1800-tallet -ja helt op mod slutningen af 1800-tallet, så er der på landet aldrig tale om et juletræ. Men det er i hvert fald en god julehistorie.
Kilde: Vendsyssel Historiske Museum.
