Et fire-partsmøde mellem de nordjyske fiskere, Danmarks Fiskeriforening, de hollandske fiskerimyndigheder og repræsentanter for to hollandske fiskeriorganisationer i Schiphol mandag har båret frugt.
Her blev det aftalt, at hollænderne nu efterkommer tre konkrete punkter, som de nordjyske fiskere – med ministeriet i ryggen – længe har krævet.
Det sker, efter at kystfiskerne ved Thorup Strand og Hirtshals i månedsvis har råbt op om de mange ødelæggelser, som de hollandske fiskere foråsager med deres voldsomme bomtrawlere – og dermed fordriver de danske fiskere fra fangstpladserne.
De hollandske bomtrawlere bliver fremover påkrævet ved lov at registrere hver fangst, de hiver ombord. Dermed kan de ikke efterfølgende omregistrere fangsten – sådan som de nordjyske fiskere ellers har dem mistænkt for.
Når fangsten registreres på denne måde, kan et dansk kontrolskib nemmere se, om fiskerne følger reglerne og kun hiver de tilladte mængder fisk ombord.
Derudover bliver de hollandske bomtrawlere også ved lov påkrævet at registrere et farvandsskift – altså give besked, når de sejler til et nyt farvand for at fiske hér.
Det giver myndighederne mulighed for at se, hvor mange kilo fisk der er hevet ombord i hvert enkelt farvand – og forhindrer snyd med mængden.
Som det tredje punkt, hollænderne nu har accepteret, er det længe ønskede kontrolpunkt til søs.
– De kunne godt se det fra vores side. At de er årsag til, vi ikke har fanget de fisk, vi skulle. Men de er samtidig benhårde i at fremhæve, at de har det lige så slemt. De er nødt til at komme langt væk, fordi de ikke kan drive deres puls-fiskeri. Men de ved, de skal af med det – det kan bare ikke nytte noget, at det tager så længe, at vi andre ‘dør’ af det, siger Thomas Højrup, der er formand for Kystfiskerlauget i Thorupstrand.
De to punker, der nu bliver en del af hollandsk lov, vil muligvis blive vedtaget til januar – senest til april. Kontrolpunktet til søs skal Danmark stå for.
Formand: Væsentlig skridt
Formanden for Kystfiskerlauget i Thorupstrand er tilfreds med hollændernes velvilje på mødet.
– Det betragter jeg som det første lille skridt på, at vi får tingene under kontrol – et væsentligt skridt. Hidtil er der overhovedet ikke sket noget for at bringe tingene under kontrol. Så at de nu har imødekommet vores pres, er et gennembrud. Men vi vil se det ske til havs, før vi er tilfredse og stopper med at presse på, siger Thomas Højrup.
TV2 Nord har flere gange beskrevet problemerne med de hollandske bomtrawlere, hvis grej ødelægger stenrev og koralrev i området i Skagerak, hvor også de danske fiskere arbejder.
Disse ødelæggelser splitter så efterfølgende de nordjyske fiskeres udstyr ad og påfører dem store økonomiske tab.
Kilde: TV2 Nord.
Hvad hjælper det at kontrollen bedre kan se hvad de fanger .når de aldrig nærmer sig dem når de losser .eller når de er på havet .da ligger kontrollen jo i havn for det meste eller gemmer sig
Hvorfor ikke tvinge dem til at bruge auktionen istedet for at de lander direkte ind i en lastbil til Holland allerede der kan man se hvad de fisker ,normalt har de ikke rent mel i posen
Jamen har de hollandske fiskere ikke g p s om bord ,men det kan være de er frikendt for at fiske med g p s
Hvor blev det lige af det de sagde kom efter nytår , de sagde at det blev sådan at hvis en hollænder ville skifte fra Skagerak til Nordsøen skulle han ind og udlosse i en by ud til Skagerak hvorefter fisken skulle vejes inden det blev kørt til Holland , det løse ikke problemet med kvote snyd hvis de bare skal melde at de skifter farvand , desuden var det det de lovede os var besluttet inden mødet på Nordsømuseet , men det er måske allerede glemt , og hvad med udvidelsen fra 4 sømils grænsen til 12 sømils grænse ved Hirtshals den bliver måske heller ikke gjort noget ved ????
Den omgang snik-snak er ikke noget “gennembrud”, eller også har det ord ændret betydning, siden jeg sidst så det. Danmarks Fiskeriforening er rådvild og løsnings-løs. I DF arbejder vi for et midlertidigt forbud mod bomtrawl i Skagerrak. Det er det eneste, der vil virke, og det kunne gennemføres i morgen uden at bryde EU’s regler. Ligesom i Kattegat…