Hirtshals ligger for enden af 16 km jernbane. Havnen er en velsmurt pengemaskine, mens byen er ved at blive tømt for mennesker og butikker, lyder det i seneste nummer af Ældre Sagen.
Den indledende konklusion kan lyder noget forhastet, men artiklen nuancerer da også billedet. Hirtshals er ifølge artiklen en endestation med alle de karakteristika, der hører en sådan til. En anarkistisk byplan, en lokalpatriotisk befolkning og en latent skepsis overfor alt, der kommer fra den anden ende af jernbanesporet. Men hvori består mysteriet?
Byen er ikke som Skagen, et jysk Østerbro i korte bukser. Den er ikke et mondænt seniorreservat som Lønstrup. Og den er slet ikke hipsterlækker som Klitmøller. Hirtshals er sig selv, konstaterer journalist Stig Olesen, der har besøgt byen sammen med fotograf Carsten Ingemann.
Under mantraet så lovlig som mulig har Hirtshals i 100 år knopskudt sig større og større i en uoverskuelig labyrint af bungalower, udestuer, grillbarer, skure og overdækkede terrasser, som man alt efter temperament kan kalde usædvanlig grim eller dybt charmerende.
Heldigvis hælder journalisten og fotografen til dybt charmerende. Ikke det dårligste skudsmål i et rundt jubilæumsår.
Læs hele artiklen hos kilden her: Hirtshals – toget kører ikke videre.
