Sneblind er skrevet en vinter, hvor Nana Jabobi havde en rigtig svær periode. Hendes arbejdsliv var ligesom splintret og faldet helt fra hinanden, og hun havde kørt sig selv fuldstændig i sænk ved at køre i et meget, meget højt, intenst gear i alt for lang tid.
– Denne vinter kollapsede jeg og nåede en tilstand af total udmattelse og opgivelse. Jeg var klar på at opgive alt hvad jeg har brændt for og troet på, og bare gå i ”nul-tilstand”. En af disse dage stod jeg i min stue og kiggede ud på haven. Det var én af de dér snevejrsdage helt uden vind, så sneen lå tyst som en tyk dyne henover alting – træer, buske og plæne. Det syn der mødte mig dér spejlede min egen tilstand – at være holdt fast og tynget ned. At være i stilstand. At føle sig ufri. Jeg skrev da følgende nedenstående digt helt uden tanke på at det nogensinde skulle bruges til noget. Det var en form for overlevelse – at skrive for ikke at gå i stykker:
Nu stopper alt
for sneen har stoppet alle huller til
og lydene er blevet tykke
og hjertet skvulper
uroligt
og der er noget der summer
om det er opvaskemaskinen eller lampen
eller bare elektriciteten i huset i al almindelighed
er ikke til at sige
ligesom det heller ikke er til at sige
hvad der skal blive af én
som higer
men som ikke ved mod hvad
træt som ind i helvede
står hun og stirrer på sneen
og overvejer
om hun skal starte med højre eller venstre fod
– Efter et stykke tid havde jeg pludselig 43 af disse små digte, som lå i skuffen og ”stirrede afventende på mig”. Da jeg på et senere tidspunkt var landet et mere roligt, balanceret sted i mit liv tog jeg digtene frem, for at undersøge om nogle af dem ville være sangtekster. Det ville Sneblind godt. Herefter kom sangen til at lyde som følgende:
Sne
Står du og stirrer
Står du og stirrer
Stirrer på sne
Hør
Lyde bliver tykke
Lyde bliver tykke
Tykke af sne
Så hvad
Hvad mon der bliver
Af én som higer
men ikke ved mod hvad
Træt
Som ind i helvede
stod du og skælved’
og stirred’ på sne
Er du sneblind nu
Er du lyssky
Er du sneblind nu
i en fremmed by
Tro
Tror du på noget
Tror du på noget
eller er der nattefrost
Gå
fodspor er stumme
Skridt er tunge
Når de er i sne
Så hvad
Hvad mon der bliver
Af én som higer
men ikke ved mod hvad
Er du sneblind nu
Er du lyssky
Er du sneblind nu
i en fremmed by
– Efter at sangen var skrevet, gik jeg ind i et samarbejde med den unge producer Kristoffer Søndergaard. Han tilførte sangen lige den storladne, himmelstræbende produktion jeg havde drømt om, med maskinelt hviskende, knitrende, pulserende beats, drømmende lydflader og vanvittigt smukke strygere, som strygerkvartetten ’Live Strings’ efterfølgende indspillede. – Hvor teksten udtrykker det fastlåste og knugede, så er vi gået efter at lade musikken udtrykke nærmest det modsatte: – det dramatiske, forløsende og frisættende.
– Det samme gælder i øvrigt musikvideoen, som er optaget i mit barndoms landskab i Tornby i Nordjylland. I videoen skildres store åbne vidder ved Vesterhavet, i klitterne, ved stranden, ved vandreklitten Rubjerg Knude, i den omsluttende skov. Vi filmede blandt andet med drone, og det var helt mindblowing fantastisk at se det landskab som både min krop og mit sind kender så ufattelig godt – fra oven! En helt ny oplevelse. Ewa Mos, som står bag videoen har skabt nogle vilde billeder, hvor man tænker: er det virkelig i Danmark, slutter Nana Jacobi.