Det første 3-årige FastTrack-projekt, der blev afsluttet med udgangen af 2018, blev en platform for et bredt samarbejde omkring udviklingen af selektive redskaber.
Ideerne kom fra fiskeriet selv, og undervejs blev de afprøvet, justeret og vurderet i et samarbejde mellem fiskere, vodbindere, forvaltere og DTU Aqua.
Alle redskaber i projektet er designet til at mindske fangster af uønskede arter og / eller størrelser. Det overordnede formål med projektet har nemlig været at øge danske fiskeres adgang til velfungerende, selektive redskaber. Med flere redskaber at vælge imellem er det i højere grad muligt at opnå fangster, der afspejler den aktuelle kvote og forekomst af fisk – uden behov for efterfølgende sortering om bord.
13 fartøjer med hjemhavne godt fordelt i landet har deltaget i projektet. De repræsenterer de fire grupper af fiskerier, der har meldt ind med ideer til selektive redskaber:
- Trawlfiskeriet efter dybvandsrejer
- Bomtrawlsfiskeriet efter hestereje
- Jomfruhummerfiskeriet i Kattegat og Skagerrak
- Trawlfiskeri efter torsk i Østersøen
Rejer:
I begge rejefiskerier var fokus at fjerne smårejerne, uden at miste de store individer. En rist er en oplagt mulighed, da netop ristsystemer anvendes til at sortere rejerne i forskellige størrelser ombord på fartøjet.
Hesterejefiskeriet står overfor en øgning i maskestørrelsen som en del af MSC-certificeringen. I dette forsøg blev det undersøgt, om en rist kunne være et muligt alternativ til dette. Sammenlignet med den nuværende maskestørrelse, reducerede risten fangsten af smårejer med mere end 30 %, mens den har samme fangstprofil som den kommende maskestørrelse (26mm).
I trawlfiskeriet efter dybvandsrejer lykkedes det ikke at fjerne smårejerne ved hjælp af en rist, og undervandsoptagelser viste, at risten blev blokeret af fangst undervejs i fiskeriet. Derfor fokuserede de efterfølgende forsøg på paneler af kvadratmasker.
Arbejdet med at optimere selektionen af rejer fortsætter i FastTrack 2, der løber frem til 2021.
Jomfruhummer:
6 forskellige redskaber havde til formål at øge andelen af jomfruhummer og undgå fisk i det målrettede fiskeri i Kattegat og Skagerrak.
Ét redskab gennede fisken væk, allerede inden den kom ind i trawlen.
Et andet redskab søgte at få real-time information om forekomsten af jomfruhummer, således at fangstraterne kunne optimeres.
De resterende redskaber sorterede fisk fra jomfruhummer i forlængerstykket ved hjælp af riste og paneler.
Pga vind, fartøjsændringer og svigtende fangster af først jomfruhummer så fisk blev ingen af redskaberne udviklet færdigt i løbet af denne forsøgsperiode. Men flere af ideerne er bragt videre i FastTrack 2.
Torsk og fladfisk i Østersøen
I fiskeriet efter torsk i Østersøen er en af udfordringerne, at minimumstørrelsen (MCRS) for torsk er blevet sænket, samtidig med at maskemålet er øget. Der er derfor et større tab af konsumtorsk, og både fra dansk og svensk side er der set på muligheder for at tilbageholde flere målstorsk.
I dette projekt blev der set på omkredsen af fangstposen, materialet af fangstposen og maskestørrelsen. Det mest lovende redskabsdesign havde mindre omkreds og mindre masker. Denne kombination fangede flere målstorsk og færre småtorsk, og en godkendelse af redskabet venter nu i det politiske system.
En anden udfordring i torskefiskeriet ved Bornholm er en sæsonbetinget problematik med store bifangster af skrubber. Lokale fiskere og vodbindere havde ideer til forskellige riste, og projektet inddrog også erfaringer fra samme udfordringer i den tyske del af Østersøen. I alle redskaberne skulle riste, monteret i bunden af redskabet, guide skrubberne ud.
Redskaber og tilladelser var klar til at påbegynde flere parallelle forsøg, men på grund af relativt gode skrubbepriser og manglende torsk, var der ikke incitament for de deltagende fiskere til at teste redskaberne i løbet af projektperioden.
Den aktuelle udfordring i Østersøen er at kunne opretholde fiskeri efter rødspætter uden bifangst af torsk. Under FastTrack 2 er det muligt at afprøve redskaber med potentiale til at kunne løse dette problem. Så DTU Aqua hører gerne fra fiskere, der har en god idé!
Rapport med detaljer om redskaberne
Detaljer om de forskellige redskaber er beskrevet i rapporten FAST TRACK—Sustainable, cost effective and responsive gear solutions under the landing obligation.
Detaljer om de forskellige redskaber er beskrevet i rapporten FAST TRACK—Sustainable, cost effective and responsive gear solutions under the landing obligation.
Sådan fungerer FastTrack
En fisker eller vodbinder med en god ide til et selektivt redskab kontakter enten Danmarks Fiskeriforening (DFPO) eller DTU Aqua, der vurderer, om ideen allerede har været testet og hvis ikke, hvor mange fiskere, redskabet eventuelt vil komme til gode.
Hvis redskabet har potentiale til at reducere discarden i et segment af det danske fiskeri, indgås et samarbejde mellem fiskere, vodbindere og forskere, og en første version af redskabet produceres og leveres til fiskeren.
Fiskeren bruger redskabet i sit normale fiskeri og justerer frem og tilbage, indtil det fungerer som forventet.
Der tages stikprøver af fangsten, og hvis de viser en klar reduktion af uønsket fangst, gennemføres et videnskabeligt forsøg. Her måles og vejes alle fraktioner af fangsten, og redskabets selektion dokumenteres.
Hvis redskabet virker som ønsket, sendes en anmodning videre til det politiske system, hvor det vurderes, om redskabet kan implementeres i lovgivningen.
Fortsætter i FastTrack 2
Hvis fiskere har en god idé til, hvordan fiskeriet kan blive mere selektivt, er løbet ikke kørt. I fortsættelsen ”FastTrack 2” er der stadig mulighed for at bidrage til udviklingen af selektive redskaber.
Det nye projekt bygger videre på ideen om at øge udvalget af redskaber, der er grundigt afprøvet i det kommercielle fiskeri. Samtidig er der øget fokus på udfordringerne i at få nye redskaber godkendt i forvaltningssystemet.
Finansiering
FastTrack projekterne er begge finansieret af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Fiskeristyrelsen og har til formål at understøtte en effektiv udvikling af selektive fiskeredskaber.
Centralt i projektet er samarbejdet mellem fiskere, forskere og forvaltere der sikrer, at redskaberne er kommercielt tilpasset og afprøvet over en længere periode, at deres selektive effekt bliver dokumenteret og endelig, at de nye redskaber kan blive implementeret i rådgivningen.
Kilde: DTU Aqua.
