Hvorfor udstilles Thomas Bisps knogler på Vendsyssel Historiske Museum?

Det er VHM’s direktør Anne Dorthe Holm, som denne aften vil besvare spørgsmålet ved at fortælle historien om Thomas og redegøre for de overvejelser, som ligger til grund for, at Thomas den dag i dag indgår i museets basisudstilling ”125 fortællinger”.

78
Foto: Arkiv.

En varm sommermorgen den 22. juli 1822 blev bonden Thomas Thomsen Bisp halshugget på galgebakken i Hjørring Bjerge, efter at han året forinden havde dræbt sin hustru med rottegift.

Historien om Thomas er veldokumenteret, og det er også en historie, som er velkendt den dag i dag i Hjørring og omegn. Det skyldes ikke mindst, at Thomas’ kranie og øvrige skeletdele i år 1900 blev fundet ved noget vejarbejde på Skagensvej i den nordlige del af byen. Resterne af Thomas blev indleveret til Vendsyssel Historiske Museum, og her har Thomas været opbevaret lige siden.

Nu udrulles historien om Thomas’ skæbne i et foredrag på Vendsyssel Historiske Museum onsdag den 2. oktober kl. 19-20.30. Foredraget omhandler dels baggrunden for retssagen mod Thomas, dels spørgsmålet om Thomas’ opbevaring på museet. Hvilke tanker gjorde VHM’s første museumsleder J.J. Lønborg-Friis sig, da han modtog skeletdelene, og hvorfor udstiller vi Thomas Bisp’s knogler i dag?

Foredraget et der første i en række af spændende foredrag under temaet ”Kranier og skeletter”. Foredragene kredser alle om de spørgsmål, som kranier og skeletter kan hjælpe museumsfolk og forskere med at besvare. De følgende onsdage vil man således kunne høre nærmere om, hvordan arkæologiske metoder anvendes i opklaringen af forbrydelser og om menneskeofringer i Vendsyssel og Himmerland i jernalderen.

Foredraget den 2. oktober foregår i den gamle byrådssal i det gamle rådhus, Torvet 6 i Hjørring. Prisen på foredraget er 80 kr. pr. person med en reduceret deltagerpris for museumsforeningens medlemmer.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments