Åbent brev til myndighederne om Tornby Klitplantage

Åbent brev til Naturstyrelsen, Hjørring Kommune og Danmarks Naturfredningsforening

Af Lars Mygind og Hanne Mygind Heilesen
Tornby

Min mand og jeg bor lige ved  Tornby Klitplantage. Her har vi boet i 17 år – vi kommer meget i skoven og elsker området.

Jeg er født i Hjørring og min fars familie er fra Tornby, hvor de igennem mange år til og med min bedstefar var strandfogeder. Vores families historik går mange år tilbage på egnen, så jeg er bekendt med området og hvordan det har udviklet sig i min levetid.

Bl.a. ved jeg fra gammelt kildemateriale, at Tornby Klitplantage blev anlagt for en dels vedkommende på jord, som lokale bønder overdrog gratis til staten med det formål at anlægge en skov, der kunne værne for den voldsomme vind fra vest, og ikke mindst sandflugt, som gjorde det vanskeligt at leve i området og dyrke jorden.

Jeg er nu i halvtredserne. Da jeg var barn var skoven et fredeligt sted hvor der blev værnet om naturen. Skovfogeden gik dengang op i at skabe en skov der var meget blandet i sin bevoksning. Jeg er fra en hestefamilie og man skulle, når man red i skoven være meget forsigtig for ikke at ødelægge noget. Man red på midten af sporerne eller i rabatter, så mindst mulige aftryk blev efterladt. Man knækkede ikke grene. Kort sagt var man som bruger meget varsom og hvis ikke man var, fik man med skovfogeden at bestille. I dag er skoven mere en brugsting hvor brugen på nogle måder er ved at tage overhånd, idet det naturlige indtryk går tabt med de mange cykelstier, shelters, afhegnede områder til hunde, bålpladser og ja sågar en hel landsby.

Her i foråret, midt i dyrenes ynglesæson, har kaos indfundet sig i skoven, idet man har fældet et stort område. Jeg har haft ringet til Naturstyrelsen i den anledning og talt med en medarbejder som kunne oplyse mig, at man bestemt havde planer om genplantning efter en periode på 2-3 år, hvor jorden skulle stå i fred samt, at maskinerne jo ikke kunne stå stille blot pga. dyrenes ynglesæson! Det kan vi altså ikke være bekendt. I den periode oplevede vi bl.a. en forvildet tynd ræveunge løbe rundt i vores have, der grænser op til plantagen.

Senere ser jeg så, at man har stillet et skilt ved parkeringspladsen på Købstedvej med oplysning om det der foregår i skoven. Her hedder det, at der jo skal skaffes penge til formål som sheltere og anlæggelse af stier og at det derfor er nødvendigt at fælde træer, der bliver solgt til møbelproducenter og kræftvarmeværkerne.

Jeg synes de ovennævnte argumenter er en falliterklæring for vores velfærdssamfund. Vi harcelerer over U-landenes fældning af skovområder, men fælder selv gerne over 100 år gamle træer hvor andre løsninger er mulige. I forbindelse med det valg, der netop er overstået var et hovedtema for næsten alle partier, uanset fløj, miljø og klima.

Centralt i denne forbindelse er en væsentlig reduktion af CO2 udslip for at holde den globale menneskeskabte opvarming på under under 2 grader og helst under 1.5 grader. I denne forbindelse giver det ikke mening at nedlægge skovområder – tværtimod bør der være fokus på anlæggelse af flere skovområder, hvad der også er i andre områder af vores samfund. Så hvorfor nedlægge store dele af klitplantagen som vi kender den? Det giver ikke mening.

Under min samtale med Naturstyrelsen blev jer også opfordret til se at nærmere på planerne for området i styrelsens hjemmeside hvad jeg så gjorde. Det var meget lidt opløftende for en, der som jeg, gerne vil bevare den fantastisk skov som vi har. Her hedder det nemlig:

”Kort sigt – 15 år: (frem til 2021)
Rydning og etablering af græsning på 71 ha. Der ryddes i forhold til naturlig hugstfølge og hugstmodenhed. Det skønnes at 50 % af arealet ryddes i planperioden.

Lang sigt –
I den sydvestlige del ændres landskabet til en mere åben græsningsskov, hvor ca. 25 % af skoven bevares i holme. ”

Det passer altså ikke sammen med hvad jeg har fået oplyst i min samtale med Naturstyrelsen synes jeg. Her står intet om genplantning. Tværtimod skal en betragtelig del af jorden lægges bart. Hos Naturstyrelsen blev jeg også oplyst om, at man ikke fælder alt i et område men lader træer stå – men det er altså ikke tilfældet i det pågældende område beliggende i den sydøstlige del af plantagen.

Planerne om færre træer er i direkte modvind i forhold til den generelle udvikling man efterstræber i samfundet.

Jeg forstår hellere ikke hvad formålet er. Hvorfor skal skoven som vi kender den nedlægges for græsningsskov. Jeg har hørt argumenter om, at man vil føre naturområder tilbage til deres ”oprindelige udseende” som i dette tilfælde, uden forsigtig rydning og genplantning, bliver åbent hede/klit landskab. Men hvis vi går længere tilbage i tiden så var hele Danmark jo dækket af løvfældende skov – hvad er ideen i at vælge et tilfældigt stadie i udviklingen og så beslutte at vi skal tilbage til netop det stadie? Hvorfor ikke føre det tilbage til det helt oprindelige, som jo er skov?

Jeg vil også gerne henvise til Naturstyrelsens egen hjemmeside hvor der skrives en del om de grønne hensyn der tages. Jeg har kopieret sidens tekst og vedlagt som Bilag 1 til dette brev. Jeg må desværre sige at flere udsagn er i modstrid med det jeg med selvsyn kan konstatere sker i Tornby Klitplantage.

Har Naturstyrelsen (og Hjørring Kommune) overvejet hvad det kommer til at betyde for de dyr og mennesker, der bor i og omkring Tornby når vind og sand får lettere adgang til at fyge rundt? Hvad vil det betyde for de mange turister, der kommer netop for at opleve en helt unik klitplantage med kystnær skov? Og hvad med de lokales brug af skoven til rekreative formål? Skal vi have et tilsandet Torny?

Jeg kan tilføje at jeg fornyelig er indtrådt i Grøn Arbejdsgruppe for at gøre Tornby mere grøn og indbydende for såvel mennesker og dyr – det handler om at skabe større biodiversitet og klargøre, hvad det er for nogle kvaliteter vi har i området. Det virker derfor som en torn i øjet på mig, at man samtidigt får lov af fælde store områder med gamle træer i Tornby.

De tiltag vi kan gennemføre kommer til at virke ubetydelige når man samtidig nedlægger 75% af bevoksningen i skoven. Det er ikke balance. Med det oprindelige formål for øje – nemlig at yde byen og landområdet ved Tornby læ – samt de unikke naturoplevelser skoven tilbyder – vil jeg gerne forslå en øjeblikkelig standsning af alt fældning i skoven og mener at en fredning af Tornby Klitplantage bør overvejes.

Jeg håber dette indslag kan inspirere til ekstra tænksomhed omkring fremtidige tiltag i Tornby Klitplantage.

Bilag 1 – udpluk fra Naturstyrelsens webside

Grønne hensyn
Vi driver skoven i pagt med naturen og tager en række grønne hensyn: Fulde af liv
Vi lader dødt træ og ved ligge, så det kan skabe liv for fugle, insekter og svampe. Vi fælder ikke egetræer over 300 år, og bøgetræer over 200 år.
Vi lader 5 træer stå pr hektar fældet skov. Som en del af Naturpakken blev det besluttet at videreføre hugststoppet fra marts 2016 i en tilpasset form, således at der ved skovning i ældre løvtræsbevoksninger (>80 år) skal efterlades minimum 20 træer pr ha. Hugststoppet gælder for alle Naturstyrelsens skove og ophæves først, når det er fastlagt, hvilke skove der skal udlægges til biodiversitetsformål. Læs mere om arbejdet med Naturpakken.
Vi lader områder stå urørt hen og danne vild natur.Vi lader dyr græsse i områder til gavn for blomster, planter og sommerfugle.
Vi stopper gamle grøfter, så vandet bliver i skoven.
Vi lader naturlige lavninger sumpe til, så der opstår moser og søer.
Vi lader altid træer stå, når vi fælder, så der stadig er skygge og ly for dyre og planter.
Vi plukfælder for at undgå store ryddede arealer.
Vi lader de gamle træer selv-så.
Vi lader træer vokse der, hvor de har det bedst, gerne mange forskellige arter imellem hinanden.
Vi passer på skov, der har forynget sig selv naturligt.
Vi bruger ingen pesticider og ingen gødskning.
Vi plejer heder, mose, overdrev med afbrænding, husdyr og høslæt.
Vi beskytter spirende frø, rødder, smådyr og svampe.
Vi bruger brede dæk, der ikke synker ned.
Vi kører kun på afmærkede spor.
Vi bruger kun biologisk nedbrydelig olie.
Vi kører efter kort, der angiver rovfuglereder, og særlige voksesteder, så vi kan køre uden om.