om teenager er det rart at have et fritidsjob, så man kan tjene en ekstra skilling til en café-ture med vennerne.
Nu viser et forskningsprojekt, at timerne bag kasseapparatet og cykelturene med aviserne i regn og rusk ikke kun giver belønning i form af klingende mønt.
Erfaringerne fra fritidsjobbet fører også til, at de unge får højere karakterer til afgangseksamenen i 9. klasse og begår mindre kriminalitet. ‘
Det kan ungarbejderne i SuperBrugsen i Sæby godt nikke genkendende til.
16-årige Marie Maigaard Jensen ekspederer mange kunder i løbet af en eftermiddag. Hun har et fritidsjob op til 12 timer om ugen hos bageren i SuperBrugsen i Sæby.
– Jeg har et fritidsjob for at tjene penge og for at kunne bruge dem igen, når man får løn, og så også bare for at få tiden til at gå en gang i mellem, siger Marie Maigaard Jensen.
SuperBrugsen i Sæby har 17 ungarbejdere ansat. Ved kassen sidder 16-årige Mathias Hejslet. Blandt hans venner er det stort alle, der har et fritidsjob.
– Det er bare dejligt at have nogle penge. Det er rart at kunne betale for nogle ting selv også. Så kan jeg købe ekstra tøj, eller hvad jeg nu lige har lyst til, siger Mathias Hejslet.
Fritidsjob lærer unge om ansvar
Anna Piil Damm er professor ved Aarhus Universitet og Institut for Økonomi ved TrygFondens Børneforskningscenter. Hun har analyseret 2414 unge tvillingers fritidsarbejde.
Hun ville gerne finde svar på, om det er ansvarsfulde unge, der tager sig et fritidsjob, eller om man bliver ansvarsfuld af at have et fritidsjob. Konklusionen er, at der er en række positive effekter ved at arbejde som ung.
Resultaterne viser, at den tvilling, der arbejder mest, får højere karakterer, går hurtigere i gang med en ungdomsuddannelse og har lavere risiko for at komme i kontakt med politiet.
– Man udvikler nogle tilværelseskompetencer i sit job. Man lærer at tage mere ansvar. Man bliver mere vedholdende. Man lærer at indordne sig under de regler, der er på arbejdspladsen, forklarer professor Anna Piil Damm.
I SuperBrugsen i Sæby har ungarbejderne da også lagt mærke til, at fritidsjobbet giver dem mere end penge.
– Man lærer at tage et ansvar, og man bliver mere moden, og så vænner man sig til at snakke med mennesker. Det, tror jeg, giver meget, siger Mathias Hejslet.
Unge på landet elsker fritidsjob
Fritidsjobs er især populære i oplandskommunerne. Mens det kun er 29 procent af de 13-17-årige, der ifølge Danmarks Statisik har et fritidsjob i Aalborg, så hedder det tal 45 procent på Læsø.
Det kan hænge sammen med, at der er færre fritidstilbud for unge på landet, mener Anna Piil Damm, men hun mener også, der er er andre forklaringer.
– Vi ser, at det typisk er børn, hvis forældre har en mellemlang uddannelse, der tager et fritidsjob. Inde i byerne bor der flere højtlønnede, og de giver nok rimeligt mange lommepenge til deres børn, så de ikke er så aktive med at søge et fritidsjob, siger professor Anna Piil Damm.
Fritidsjobs går ikke ud over skolegangen
Ifølge Anna Piil Damm tyder amerikansk forskning på, at fritidsjob kan gå ud over skolegangen for børn i USA, men det danske forskningsprojekt er nået frem til den modsatte konklusion i Danmark.
Her i landet får børn højere karakter i 9. klasses afgangseksamen, hvis de har haft et fritidsjob. En 9. klasseselev arbejder i gennemsnit fire timer om ugen, men de unge, der arbejder 8 timer om ugen, klarer sig bedre i livet.
– Hvis man arbejder fire timer mere om ugen i løbet af 9. klasse, så forebygger det totalt kriminalitet, siger Anna Piil Damm.
Forskerne havde troet, at analysen ville vise, at de, der har fritidsjobs, også har et højere fravær i skolen, men det viste undersøgelsen ikke. Fritidsjobs har ikke indflydelse på fraværet.
Bag bagerdisken i Sæby erkender Marie Maigaard Jensen dog, at arbejdet kan gå ud over lektierne, hvis ikke man passer på.
– I sidste uge havde jeg en ret travl uge. Så det kan godt være lidt hårdt nogle gange. Men så kan man bytte sine vagter, så der er jo altid en løsning på det.
Antallet af unge, der tager et fritidsjob, er stigende. Men der var flere børn med fritidsarbejde for 10 år siden – før skolereformen med længere skoledage. Anna Piil Damm er nu i gang med at undersøge hvilken effekt, det har på udsatte unge, hvis man hjælper dem til at få et fritidsjob.
