Arrangøren er den selvejende idrætshal i Poulstrup, og bestyrelsen oplyser, at julefrokosten i år afholdes lørdag d. 16. november fra kl. 18.30-02.00.
Billetterne til julefrokosten sælges mandag d. 23. september fra kl. 19, og billetsalget foregår i Poulstrup Hallens cafeteria, Poulstrup Skolevej 5, Poulstrup, 9760 Vrå. Billetterne giver adgang til en glad aften med julemad fra MENY i Hjørring og live-musik fra Danmarks populæreste danseorkester Kandis.
Der er penge at spare ved, at købe billetterne d. 23. september, hvor de sælges til 325 kr. mens billetprisen derefter er 350 kr. Køb af billetter skal ske ved personligt fremmøde og der uddeles numre til de personer, der står i kø og man skal oplyse det antal billetter man ønsker. Der vil helt sikkert blive rift om de 750 billetter, så arrangørerne opfordrer til, at man møder op i god tid d. 23. september, hvor cafeteriet åbner fra kl. 16 og indtil selve billetsalget kl. 19 er overstået. Billetterne kan betales med betalingskort, MobilePay eller med kontanter. Til selve julefrokosten vil der være billetkontrol, så det er vigtigt man husker sin billet til julefrokosten.
Arrangørerne glæder sig til at se 750 gæster til en glad og festlig aften i selskab med Danmarks populæreste danseorkester Kandis, der består af Johnny Hansen guitar og vokal – Jens Erik Jensen keyboard og vokal – Jørgen Hein Jørgensen bas og vokal, samt Frank Thøgersen trommer, har efterhånden solgt mere end 1,5 millioner plader og har underholdt mere end 3 millioner mennesker ved deres mange koncerter.
Kandis laver ca. 200 koncerter om året og kommer for 27. år i træk til Poulstrup. Arrangør af de årlige julefrokoster i Poulstrup er byens selvejende idrætshal, Poulstrup Hallen, der udelukkende drives med frivillige kræfter. Se evt. mere om hallen og motionscentret i Poulstrup på www.vrejlev-haestrup-hallen.dk