Da Mette Frederiksen og de tre partiledere fra henholdsvis SF, Radikale Venstre og Enhedslisten trådte ud af Landstingssalen tirdag sent aften, var det et såkaldt forståelsespapir, der samlede de fire partier bag den nyligt udpegede socialdemokratiske regering.
Fem af linjerne i papiret addresserer fremtiden for Danmarks landbrug, og her handler det især om klimaet. I papiret står der, at:
– Et bindende reduktionsmål for landbruget skal forpligte erhvervet til at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Landbrugsstøtten skal bruges aktivt som et redskab til at give landmænd incitament til at omstille til mere bæredygtig produktion og på den måde understøtte den grønne omstilling i erhvervet. En ny regering vil også tage initiativ til en jordreform, herunder udtagning af landbrugsjord til natur.
Lige nøjagtigt forslaget om en jordreform er landbruget ikke forbavsede over. Her har landbruget, i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, selv foreslået en jordreform, hvor staten køber jord fra konkurstruede eller pensionsmodne landmænd, så staten sidder på en vis mængde jord.
Hefter kan staten gå i gang med at bytte jorde med lavmænd, så jorde, der har en høj CO2-udledning bliver taget ud af drift, samtidig med at landmændene bliver kompenseret med ny jord.
– Jordfordelingen har vi selv foreslået, og den er vi helt med på. Det kan løse flere af de udfordringer, vi står over for, eksempelvis klima, biodiversitet og oversvømmelser, så det er vi glade for, siger Niels Vestergaard Salling, formand i LandboNord, der repræsenterer en stor del af de nordjyske landmænd.
Efterlyser mere forskning
Resten af formuleringen i den nye regerings udsnit om fremtidens landbrug, møder Niels Vestergaard Salling dog med en vis skepsis. Han er med på idéen om, at landbruget skal reducere sit CO2-udslip, men frygter, at Regeringen vil kræve en drastisk reduktion af CO2-udslippet inden for en relativt kort periode.
– Helt overordnet set, synes vi, at der skal bruges flere penge på forskning, og det har de ikke afsat penge til. Vi synes, at vi skal forske os ud af krisen. Alternativet er afgifter på de landbrug, der ikke kan følge med kravene, og det vil skade vores konkurrenceevne over for udlandet, siger Niels Vestergaard Salling.
Formanden efterspørger derfor nytænkning i landbruget, eksempelvis nye måder at så afgrøder på.
Landsbrugsstøtte som incitament
I regeringens papir står der også, at man skal bruge landbrugsstøtten til at skabe incitament over for landmændene til at fremme den grønne udvikling.
Den idé modtager Niels Vestergaard Salling også med skepsis. Han forklarer, at alle landmænd modtager landbrugsstøtte i form af det, der bliver betegnet som den første søjle, beregnet ud fra størrelsen på deres landbrug.
Landmændene kan også få støtte fra der, der bliver betegnet som den anden søjle, der kan gives, hvis landmændene investerer i nogle tiltag, der gavner miljøet og biodiversiteten, eksempelvis læhegn og bærbuske. Niels Vestergaard Salling frygter, at de ordninger ikke har tilbagevirkende kraft, og at landmænd der tidligere har investeret i miljøfremmende tiltag, derfor ikke bliver begunstiget med støtten.
– Vi er ikke så glade for, hvis det her kommer til at ramme konkurrenceevnen, siger Niels Vestergaard Salling.
Kilde: TV2 Nord.
