I de tidlige morgentimer 9. april 1940 marcherede tyske soldater over grænsen til Danmark. De besatte landet. Det var en fredelig besættelse, hvor Danmark ikke ydede modstand. Den danske regering vælger i stedet at samarbejde.
Men det var ikke alle, der valgte samarbejdspolitikken. Flere danskere bekæmpede den tyske besættelsesmagt, men krigen de udkæmpede var hemmelig. Så få mennesker som muligt måtte vide noget, for det var en livsfarlig kamp, der kunne koste modstandsfolkene og deres familier alt.
Et af de mennesker, der risikerede alt for friheden i sit fædreland, var Knud Schmidt-Olsen. Han var frihedskæmper. Så meget ved familien, men mere ved de ikke.
Knud Schmidt-Olsen ville ikke tale om tiden i modstandsbevægelsen. Derfor ved familien ikke meget om, hvor involveret han har været, eller hvorfor han aldrig har villet tale om det. Er det ydmyghed, krigstraumer eller noget helt tredje?
Nu har Knuds barnebarn Michael Schmidt-Olsen sat sig for at finde sandheden om sin farfar. I mere end et år har han arbejdet på at få styr på historien. Finde sandheden om sin om sin farfar. Sandheden om sin families fortid.
Derfor er Michael gået på jagt i de historiske arkiver. Han prøver at finde sin farfar i de gamle papirer, og han taler med modstandsfolk og deres slægtninge for at finde flere detaljer om modstandsbevægelsens arbejde i Nordjylland.
Du kan følge Michaels jagt efter sandheden i programmet ’I hemmelig krig’, som du kan se første afsnit af herunder. Du kan finde alle tre afsnit her.
Michael mistede sin farfar, da han kun var et år gammel, men derfor har farfaren stadig fyldt meget i hans liv. Spekulationerne om hvad der skete under krigen, og hvem den mand, som han føler så stort slægtskab til, egentlig er – det har altid taget meget tankeplads i Michaels hoved. Derfor vælger han nu at dykke ned i de gamle artikler, billeder og erindringer.
– Jeg har aldrig kendt ham, men altid følt mig meget forbundet til ham. Jeg har altid fået at vide, at jeg ligner ham, og at vi har meget tilfælles. Så han har fyldt i mit liv, og der har været et savn over ikke at have kendt ham, siger Michael.
Michaels farfar var læge i Hjørring. Her opererede flere modstandsgrupper. De gjorde livet sværere for tyskerne i denne strategisk vigtige position, som Nordjylland var. Herfra kunne tyskerne styre indsejlingen til Østersøen, men den nordjyske vestkyst var også en del af tyskernes forsvarsværk mod de allierede, den såkaldte Atlant-vold.
Tyskerne frygtede at de allierede ville starte en invasion af det europæiske fastland. Derfor havde de bygget gigantiske forsvarsværker fra det nordligste Norge hele vejen ned til Frankrig.
I gemmerne på Vendsyssels Historiske Museum finder Michael lidt af det svar, han leder efter. Farfaren var læge, hvilket har givet ham nogle fordele som modstandsmand. Han havde nemlig som læge større frihed til bevægelse, end andre danskere havde under besættelsen. Lægerne måtte for eksempel køre bil – og det også om natten.
I beretningerne på arkivet kan Michael læse, at farfaren har været med til at smule våben i lægebilen. En modstandsmand beskriver i sine erindringer, hvordan han fik et lift af Knud Schmidt-Olsen, når modstandsbevægelsens våben skulle flyttes.
– Min far har fortalt, at han en gang er blevet stoppet i sin lægebil. Hvor han tænkte: ‘Hvis de kigger i mit bagagerum, så bliver jeg knaldet’. Så han skyndte sig hen til tyskerne, hvor han bankede i bordet og sagde: ‘Det her vil jeg ikke finde mig i. Jeg skal skynde mig ud til en dødsyg patient, så jeg har ikke tid til det her pjat’. Hvorefter han gik ud til bilen og kørte videre, fortæller Carsten Schmidt-Olsen, der er søn af Knud og far til Michael.
Den samme kilde fortæller også, at farfaren har været med til at organisere, når mennesker skulle under jorden. Her har hans store netværk som læge sandsynligvis også kunne hjælpe ham til, hvor det var sikkert at skjule mennesker.
Men Knud Schmidt-Olsen har dog mere end organiseret, når mennesker skulle gemmes fra besættelsesmagten. Han satte nemlig selv sit liv på spil, og stod personligt klar til at tilbyde midlertidig sikkerhed til de politiske flygtninge.
I sin lejlighed har der været nogle tilhørende kvistværelser. Det er værelser uden vinduer, som egentlig er tiltænkt opbevaring. Men her har der altså boet flere flygtninge gemt for besættelsesmagten under 2. verdenskrig.
– Det er lidt sjovt at tænke på, at i disse værelser har folk gemt sig, og de har haft våbenlager. Der har været gemt englændere, og folk der skulle gå under jorden, og herfra har de haft adgang til bagtrappen, hvis tyskerne skulle komme op af hovedtrappen, fortæller Michael i programmet ‘I hemmelig krig’.
smule og gemmen? 🙂