Kyndelmisse i Sindal Bykirke og hotdog i sognegården

Tanken om at opføre en kirke i Sindal stationsby opstod i 1905. Læs hele historien i denne artikel.

63
Sindal Bykirke.

Søndag den 3. februar klokken 17-18 er der Kyndelmisse i Sindal Bykirke ved Iben Aldal og Hanne Jørgensen.

Midvinter og mørke er over os, men lyset og håbet kommer tilbage. Det fejrer vi med lys og musik. Konfirmanderne medvirker, og alle er velkomne i Sindal Bykirke på adressen Nørregade 48. Arrangementet afsluttes med en hotdog i sognegården.

Tanken om at opføre en kirke i Sindal stationsby opstod i 1905, idet jernbanens indvielse i 1871 gjorde, at byen hastigt udviklede sig omkring jernbanestationen.

Grunden blev skænket af sognefoged Munch, og det lykkedes på Finansloven 1908-09 at få et tilskud til opførelsen på 18.500 kroner. Blandt borgerne i Sindal Stationsby blev der indsamlet over 10.000 kroner. Kirken forventedes med udstyr at ville koste 28.300 kroner, og i dette beløb var medregnet 3.100 kroner, som skulle henlægges til drift og vedligeholdelse af kirken. Dette beløb forrentes stadig på kirkens regnskab med 124 kroner årligt.

Kirken er tegnet og projekteret af arkitekt Hother Paludan, Aalborg. Byggeriet blev ved licitation overdraget entreprenør Vilhelm Hæstrup, Dybvad, for et bud på 24.650 kroner.

Grundstenen blev nedlagt den 27. maj 1910, og Allehelgensdag, den 6. november 1910, blev kirken indviet ved en festgudstjeneste ved biskop Møller, Aalborg. Festgudstjenesten blev overværet af 500 mennesker i kirken, som er bygget til at rumme cirka 300.

I 1917 fik kirken sit første orgel, som var på fire stemmer bygget af Horsens orgelbyggeri og indviet ved giveren, købmand Dybro Jørgensens datters bryllup den 18. september 1917.

Orgelet blev i 1946 udskiftet med et fra orgelbygger Zakariassen i Aarhus. Kirkens nuværende orgel er fra 1978. Det er fra orgelbyggerfirmaet Gunnar Fabricius Husted, og har 16 stemmer fordelt på to manualer og pedal.

I 1935 skænkede apoteker Hansen fra Hjørring en syvarmet lysestage til alteret. Samme år blev der holdt en basar i anledning af kirkens 25-års jubilæum, og for overskuddet herfra købte man altertæppe og særkalke, samt polstrede stole til koret. Øvrigt inventar stammer fra opførelsesåret.

I 1946 godkendte Kirkeministeriet, at kirkens navn ændredes fra Sindal Stationskirke til Sindal Bykirke.

Da ønsket om udsmykning af koret opstod, rettede man henvendelse til Joakim Skovgaard, som anbefalede en af sine meget lovende unge elever Elof Risebye til arbejdet. Midlerne til arbejdet blev skaffet via et par legater samt fra den lokale Sindal Bank.

Risebye var to år om arbejdet, som blev afsluttet i 1921. I 1960 blev udsmykningen renset og restaureret. Arbejdet blev udført under ledelse af konservator Trier, København. Væggene er inddelt i felter og friser, som dels skildrer Jesu liv og gerninger, dels symboliserer korsets sejr.

Syd for kirken er opstillet en vandkunst af Erik Heide – Klippen og Staven – som symboliserer, at Moses slår vand af klippen for at tilfredsstille Israelitternes tørst under ørkenvandringen.

Nord for kirken ligger Sindal Sognegård, et nybygget hus, indviet i 1994, som samlingssted for byens kirkelige og kulturelle liv.

På flisefladen foran Sognegården ser man Niels Helledie’s skulptur Guldkalven med udgangspunkt i Klippen og Staven, som man finder syd for kirken.

Hvad sker der, når vi får de mest nødvendige livsfornødenheder opfyldt? Så vil vi have mere, vi vil have alt det unødvendige og begynder dansen om guldkalven. Guldkalven står uden for Sognegården som en henvisning til at gå indenfor og få andet end livets luksus – nemlig åndelig føde!

Kilde: “Sindal Bykirke – en beskrivelse”, udgivet af Sindal Menighedsråd, 2007.
Foto: FlaskePosten.nu den 28. januar 2019.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments