Dagens batmand begyndte at spille bordtennis i 1968, da han var 8 år gammel. Hans far arbejdede på Nestlé. Da medarbejderne startede et firmahold i bordtennis, fik drengen derfor lov til at komme med.
– Eftersom der ikke var nogen, der spillede bordtennis i forvejen, besluttede de sig til at ansætte en træner. Det blev K. O. Andreasen, som var en rutineret bordtennistræner, fortæller Lars Stobberup, som altså begyndte at spille, før nogen overhovedet havde tænkt på B75.
Den nævnte K. O. Andreasen opdagede, at knægten havde et udpræget talent. En stor del af træningen blev af samme grund koncentreret omkring purken, som trænede en gang om ugen i et par år med Nestlé. Han valgte bordtennis frem for fodbold, fordi han fandt ud af, at individuel sport var mere hans kop te. Så var der kun en at skyde skylden på, hvis han tabte en kamp.
– Jeg begyndte at spille i Hjørring Frem i Vendia Hallen omkring 1970, måske fordi jeg spillede fodbold i Frem på daværende tidspunkt. Jeg blev hurtigt klubbens bedste spiller, og de næste mange år var jeg klubmester i Frem, husker Lars Stobberup.
– Da Lars Rokkjær startede B75 i 1975, kontaktede han mig, om jeg kunne være interesseret i at spille for B75. Han kunne godt bruge en spiller, de andre kunne lære noget af. Dem, der kender Lars’ overtalelsesevner ved, at jeg ikke havde en chance for at sige nej.
– Vi spillede i kælderen på Ulvkærskolen, med klinkegulv og søjler, man skulle undgå. Lokalet var måske ikke det bedste, men klubånden var super, og klubben udviklede sig hurtigt. Der kom flere spillere udefra, lidt som nu, bare i mindre målstok.
Som Lars Stobberup husker det, har omdrejningspunktet i klubben altid været Lars Rokkjær. I den tid, hvor Lars Rokkjær ikke selv har været engageret direkte, har principperne alligevel været tilstede igennem de personer, der har drevet klubben ud fra de samme værdier.
– Jeg har været formand i klubben i en årrække, jeg har været træner, jeg har været holdleder, jeg tror, jeg har haft stort set alle funktioner i klubben, bortset fra kasserer, hvilket nok var en klog beslutning. Ellers er jeg bare en spiller, der forsøger at vise de bedste sider af mig selv, når jeg er sammen med klubbens andre spillere. Det er svært ikke at engagere sig, når der er så meget positiv energi samlet på et sted. Jeg giver en hjælpende hånd med, når det er muligt for mig.
Ulvkær Arena har også for Lars Stobberup været stedet for B75 i mange år, når der ses bort fra en afstikker til Hirtshals Idrætscenter, hvor kommunen engang i 80’erne byggede et angiveligt alt for dårligt bordtennislokale til klubben, hvor de spillede i en del år. Der kun var 2,5 m til loftet, hvide gulve og vægge samt vinduer hele vejen.
– Ufatteligt, at lokalet var bygget til bordtennis. Jeg må indrømme, at jeg har været lidt bekymret for det nye, de er ved at bygge til os. En bekymring for, at man bare bygger, som man synes, frem for at lave noget, der kan bruges, men halbestyrer Mogens har sat sig godt ind i reglerne og kravene til bordtennis, og det ser ud til, at vi får en superhal, noterer en tydeligvis tilfreds Lars Stobberup.
I den nævnte periode i 80’erne var der ellers også rigtigt mange spillere i klubben. Der blev ifølge Lars Stobberup arrangeret nogle fantastiske klubture. Mange af dem, der spillede dengang, er da også nogle af dem, der nu med interesse følger klubben på sidelinjen både herhjemme og fra udlandet.
– Skiftet til den nye hal kommer til at betyde, at der bliver lidt mere ordnede forhold. Det giver mulighed for, at alle spillerne kan være i hallen samtidig, motionister og divisionsspillere. Det, tror jeg, giver en god klubånd, at alle kommer til at kende hinanden på en anden måde.
– Den nye hal vil desuden give mulighed for at tiltrække forskellige arrangementer, eftersom den opfylder internationale krav til en bordtennishal. Jeg håber også, at vi kan få samme frihed, som vi har haft på skolen med at komme og gå efter behov. Det betyder meget for vores klub.
– Jeg har spillet bordtennis i 46 år, og jeg har stadig ambitioner om at forbedre mit spil. Bordtennis er jo en sport hvor du kan gøre dig gældende op i en høj alder. Den er meget teknisk, og det opvejer delvis, at du bliver lidt langsommere.
Lars Stobberup håber, at B75 vil fortsætte den gode udvikling. Han tror endvidere, at det er vigtigt at få gang i afdelingen i Hjørring for på den måde at fastholde en positiv udvikling. Hvis B75 kan etablere sig i 1. og 2. division, synes han, det vil være fantastisk. For at gøre det, skal klubben ifølge ham blive ved med at bruge energi på ungdomsarbejdet.
– At alle hold er lige vigtige, er også noget af det, der kendetegner klubben. Når serie 4 har været ude og spille, bliver der også spurgt til resultatet fra de andre spillere i klubben, forklarer han og forsøger at tænke tilbage på særligt mindeværdige oplevelser.
– Jeg er ikke specielt god til at huske på store øjeblikke. Jeg kan såmænd ikke huske, hvad jeg fik at spise i går. Jeg kan faktisk ikke altid huske, hvilken hånd jeg spiller med, før jeg lige kommer igang, fortæller med lun selvironi Lars Stobberup.
– Der har helt sikkert været nogle gode sejre ind imellem. Store øjeblikke er, når jeg overrasker mig selv og laver en indsats, hvor jeg efter kampen tænker, hvad fanden skete der lige der? Hvordan kunne jeg vinde over ham? At jeg så 2 minutter senere har samme tanker med modsat fortegn, undrer mig også, men bliver ikke på samme måde et stort øjeblik.
– Jeg tror, at det bedste, der er sket i klubben i min tid, er det, der sker lige nu. En klub, hvor ansvaret bliver fordelt på mange hænder. Jeg ved godt, at Lars Rokkjær gør et fantastisk arbejde, men han har lært vigtigheden af, at det hele ikke hviler på hans skuldre. En klub, hvor de unge lærer at tage ansvar og engagere sig i klubarbejdet, er en klub, som vi har nu.
Lars Stobberup håber da også, at han for fremtiden vil blive ved med at være tilstede i klubben som en person, de fleste ser en fornøjelse i at spille med og at slå. Som klubben udvikler sig, skal man ifølge ham ikke tage noget for givet mere.
– Jeg kan tabe til dem alle sammen. Ikke, fordi jeg er blevet specielt meget dårligere, men fordi de er blevet meget bedre, konkluderer lune Lars Stobberup.
