Af Karl H. Bornhøft
Folketingskandidat for SF
Hjørring Kredsen
Vi venter stadigvæk spændt på regeringens udspil til en sundhedsreform og har ventet utålmodigt siden før sommerferien 18. Nu har statsministeren så i det mindste startet en diskussion med Venstres hovedbestyrelse, hvor han efter mødet afviste at fortælle offentligheden om indholdet i nu. Større hån mod folkestyret findes næppe – selvom han tillader sig at sige, at Venstre vægter det nære, offentlighed og demokrati. Alle de elementer der er fuldstændig fraværende i denne proces omkring vores fælles sundhedsvæsen. Og for det ikke skal være løgn – ja, så afvises et hvert forsøg på diskussioner om mulige elementer med svaret – det kan I jo ikke vide før det er fremlagt!
Lanceringen af reformen har nu været udsat så mange gange, at det mest minde om fortællingen ”ræven kommer, ræven kommer” – så ingen orker når det sker. Men nu er det ganske vist – at reformen måske kommer i januar, og at det bliver det kommende folketingsvalg der afgør – om den bliver ført ud i livet.
Mærkeligt nok har ingen endnu stillet det afgørende spørgsmål: Er der i det hele taget behov for en reform? Det synes at være den underforståede præmis for italesætningen af behovet for en reform. Og helt konkret: Har vi behov for strukturelle ændringer, f.eks. ændringer af regionsstrukturen, dannelse af kommunale sundhedsfællesskaber, og en stærkere statslig hånd.
En reform kræver mindst 2 elementer: En brændende platform – beskrivelse af hvad der galt og derfor skal ændres. Det andet element er naturligvis en velargumenteret, rimelig og jordnær vision for et ændret sundhedsvæsen – hvor vi kan se alle fordele og ulemper. Visionen kan bryde mere eller mindre radikalt med det eksisterende, men må ikke være baseret på drømme alene. Dertil er et velfungerende sundhedsvæsen for vigtig. Og for nærværende mangler fuldstændig et grundigt udvalgsarbejde – der beskriver problemernes omfang, og forslag til hvordan det løses. Og hvad det vil koste at lave disse ændringer – for strukturændringer koster altid penge, og personalet fokus rettes for en tid mod at finde deres plads i det nye system. Og den tid går erfaringsmæssig fra patienterne – altså de varme hænder vi skriger på i den daglige debat.
Regeringens repræsentanter antyder, at regionerne bliver overflødige, hvis man danner sundhedsfællesskaber, og staten løser evt. restopgaver f.eks. samle it i staten. Og det er måske lige her der satses for meget på den korte hukommelse, og der behøves vel kun at sige – Skat – før den ide burde være død. Så meget tyder på, at den egentlige grund til overvejelser om ny strukturreform er Venstres ønske om at tilgodese LA, Konservative og ikke mindst knytte Dansk Folkeparti tættere på sig – kort sagt er der tale om rent parti politiske hensyn – med patienterne som gidsler.
I stedet for ny struktur – er der behov for justering af et grundlæggende velfungerende sundhedsvæsen. Det er nu vi skal investere i sundhedsvæsenet, hvis alle skal sikres tryghed, den bedste behandling og omsorg. For vi bliver flere ældre, lever længere, og det betyder flere får brug for hjælp. Vi skal sikre, at vi udviklet sundhedsvæsenet, så det kan følge med. Og det sker ikke ved Løkkes skrivebordsøvelse og håbet om de sundhedsansatte bare kan sætte tempoet op. For de har allerede for travlt. Der er brug for at sikre ro, så alle kan få den behandling og pleje, vi forventer – når vi bliver syge.
Derfor foreslår SF at sikre 10.000 flere sundhedsansatte frem mod 2025, end regeringens politik lægger op til. Det er naturligvis ikke gratis, men vi har pengene i råderummet frem til 2025, hvis ikke de klattes væk på skattelettelser. Vores prioritet er altså helt klar. SF vil hellere have sosu’er og sygeplejersker end skattelettelser. Samtidig vil vi tage en række vigtige skridt mod at afvikle brugerbetaling i sundhed. Det klares ikke på en enkelt valgperiode. Derfor foreslår vi at starte med at flytte aldersgrænsen for gratis tandpleje op fra 18 til 25 år. Og udbygger ordningen om gratis psykologhjælp.
Regeringens ønske om ny struktur som løsning er et fatamorgana – i SF tror vi på hårdt arbejde og investering i sundhed er vejen frem.
