Øjeblikket: Venter på is

Svanelunden blev anlagt på initiativ af købmand Jørgen H. Nielsen i 1878, på dét der dengang var nogle nøgne bakker syd for jernbanestationen midt i Hjørring.

184

Parkens faste beboere, svanerne, ænderne og andre fjerlette hjørringgensere, træder vande og afventer, om årstidens temperatur skal tvinge dem til også at gå på vandet i smukke Svanelunden midt i Hjrørring.

Vinter er måske på vej, og så kan det knibe med at få vand under sig. Heldigvis er flinke mennesker gode til at hjælpe til også med lidt godt at spise i den kolde tid.

Svanelunden blev anlagt på initiativ af købmand Jørgen H. Nielsen i 1878, på dét der dengang var nogle nøgne bakker syd for jernbanestationen midt i byen.

Arealet var ejet af Hjørring kommune, og beplantningsarbejdet blev udført som beskæftigelsesarbejde iværksat af kommunen, for at afhjælpe en stor arbejdsløshed 1877-78. Seks år senere købte kommunen også et sumpet engdrag syd for bakkerne. Her blev der udgravet en dam, som skulle bruges til skøjtebane.

Der blev fra starten udsat et svanepar i dammen, hvilket gav anledning til at anlægget herefter blev kaldt Svanelunden, som blev officielt navn i 1888. Samme år blev det besluttet at udvide anlægget og at opføre en pavillon på stedet. Denne er siden ombygget flere gange og rummer restaurant med videre og ejes af Serapion ordenen.

Parken blev også udstyret med musiktribune, og stedet blev efterhånden ramme om mange forskelligartede arrangementer. I 1927 blev der udgravet endnu en dam – atter udført som kommunalt beskæftigelsesarbejde.

I 1898 blev der opstillet et bronzerelief af Enrico Dalgas udført af Andreas Poulsen og i 1916 en buste af parkens grundlægger Jørgen H. Nielsen, udført af Just Nielsen Sondrup.

Da Hjørring station blev udvidet i perioden 1939-1942 blev Svanelunden beskåret en del mod nord. Til gengæld indlemmede Hjørring kommune i 1945 et større areal øst for Svanelunden i byens grønne områder.

Der var blevet gravet tørv på stedet under besættelsen. Området blev tidligere kaldt Palleskær enge, men fik nu navnet Folkeparken, om de senere år er udviklet yderligere til en fantastisk oase med cykelsti, vand, luft, dyr og mennesker.

Senere blev der opstillet en mindre tribune og anlagt en lille soppedam, som i dag bruges som skøjtebane om vinteren, idet Svanedammen, den oprindelige skøjtebane, kun yderst sjældent er sikker.

Tribunerne bruges i dag ikke ret meget, og måske kunne initiativrige mennesker få gjort noget ved den sag.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Lene
5 år siden

Sikke idyllisk. –
Jeg ved godt misundelse ikke er så godt, men gid vores søer i Emmersbæk bare blev lidt mere vedligeholdt – Regnbuesøen Kærvej/Margrethevej har hele året været dækket til med grøn snask og den er ved at gro fuldstændig sammen. Der har ikke været mange ænder der i år.