Af Paw Rytter
Christiansdalsvej 83
Vrå
I dag onsdag den 9. januar skal Teknik og miljøudvalget tage stilling til om, man vil imødekomme landinspektørfirmaet LE34s ansøgning om, at planlægningen af vindmølleparken Hjortnæs ll kan begynde. Men der er også en anden ting udvalget bør forholde sig til. Nemlig, hvor meget plat de vil finde sig i?
LE34 underskriver ansøgningen på vegne af Hjortnæs Vindmøllelaug og Jysk Vindenergi. I sagsfremstillingen under ansøgningens punkt på dagsordenen, bliver Hjortnæs Vindmøllelaug beskrevet som den primære vindmølleopstiller.
Hjortnæs ll er et voldsomt stort projekt med 8 kæmpevindmøller på 150 meter, der påtænkes opført klods op ad Børglum Kloster. Hvordan kan et lille vindmøllelaug, der kun har fire små møller på lejet jord pludselig blive beskrevet som den primære vindmølleopstiller til sådan et kæmpe projekt?
Spørgsmålet er udelukkende ment retorisk, for jeg har svaret. Og det forarger mig.
I en mail afsendt den 5.7.2018 spørger Hjørring kommune LE34, om ”ejerforhold, herunder beskrivelse af vindmøllelauget bl.a. antal medejere, andelenes fordeling m.m,” og det fremgår tydeligt, at svarene efterspørges med henblik på udarbejdelsen af sagsfremstillingen. Altså det arbejdspapir som politikerne orienterer sig ud fra.
Den 6.8.2018 kommer svaret. ”Vi kan ikke sige noget endeligt om ejerforholdene på de nye møller, da det ikke er fastlagt. Vindmøllelauget med +300 ejere er den primære vindmølleopstiller, med Jysk Vindenergi som støttende partner, og lauget vil delvist være ejere af møllerne.”
Men et par dage tidligere, den 2.8.2018, modtog Hjørring Kommune selve ansøgningen fra LE34. I den beskrives Hjortnæs Vindmøllelaugs rolle lidt mere ydmygt. Nemlig således: ”Projektet har stor lokal opbakning fra de eksisterende andelshavere, som også er blevet tilbudt at blive andelshavere i de nye vindmøller.”
Den primære vindmølleopstiller, altså Hjortnæs vindmøllelaug bliver tilbudt at blive andelshavere i det nye projekt. Det hænger simpelthen ikke sammen.
Hvis man skal tro referatet fra Hjortnæs Vindmøllelaugs generalforsamling i 2015, kan andelshaverne højst komme til at eje en halv mølle ud af de otte nye kæmpevindmøller.
Det er ren plat at beskrive Hjortnæs Vindmøllelaug som den primære vindmølleopstiller. Det er spin for at give politikerne indtryk af at Hjortnæs ll er lokalt forankret.
Hvor meget plat vil politikerne i Hjørring Kommune finde sig i?
Siden hvornår er 2.8 km. blevet til “klods op af”?
Det er da et vigtigt spørgsmål at få afklaret, Lars Skovgård. Og det kalder på spørgsmålet om, hvornår man er lokal?
Det er som om du glemmer eller overser, at der altså er mere end 1200 borgere i lokalområdet, der med deres underskrifter har sagt, at de ikke ønsker kæmpevindmøller på vores egn.
Vidste du, at kun 26 af aparthaverne i Hjortnæs Møllelaug bor inden for en radius af 4,5 km?
Er man lokal hvis man bor uden for en radius af 4,5 km fra Hjortnæs vindmøllerne?
Radiusen på 4,5 km er defineret som en vindmølles nærzone, hvor inden for vindmøllen vil fremstå dominerende ift andre landskabselementer, herunder kulturarv.
Tankevækkende at resten af anpartshaverne bor så tilpas langt væk, at de næppe risikerer eksponering af generne. Interessant at flere af de mennesker synes, at alle os som bor klods op af møllerne skal udsættes for generne fra kæmpevindmøllerne. Mit hus ligger kun 1000-1100 m fra den påtænkte placering.
Det er som om, at når der er en økonomisk gevinst i sigte for investorerne, så reduceres samtidig evnen til at leve sig ind i hvordan det mon vil blive for de mennesker, der faktisk skal bo klods op ad møllerne.