Fra bund til top er en sætning, der på flere måder kan karakterisere såvel dagens batmand som udviklingen og situationen i B75.
Vi har nemlig fået fat i Peter Sundbæk, som er født i 1961 og er vokset op i den vestre ende af Hirtshals ved siden af børnehaven Krabbely i Vestergade.
– Jeg tror nok, at voksne kunne opfatte mig som en irriterende møgunge, da jeg var barn. Jeg var i gang med alle former for sport og havde aldrig tid til mine lektier, husker Peter Sundbæk.
– Jeg begyndte med at spille bordtennis helt tilbage i 1969 i Den Svenske Sømandskirke. Der var indrettet et lokale i kælderen med et bord, som blev benyttet af de svenske fiskere, når de lå i havn i Hirtshals. De svenske fiskere var dog ofte på havet og dermed stod lokalet til fri afbenyttelse af os unge i Hirtshals.
– Vi var rigtig mange, som mødtes der om eftermiddagen, når skolen var forbi. De ældre i gruppen arrangerede turneringer og sørgede for, at spilletiden blev nogenlunde lige fordelt i mellem de fremmødte.
– Vi spillede meget i kirken om vinteren. Jeg tror, at det var vinteren 73, at jeg blev meldt ind i Bordtennisklubben, som holdt til på Hirtshals Skole. Vi var nogle stykker fra fodbold, som begyndte, da vores fodboldtræner ”Bette Mogens” fortalte os om den mulighed. Han var så god, at han spillede i HI i Hjørring sammen med Kurt Eltved og et par stykker mere fra Hirtshals.
– Jeg spillede i Hirtshals i en sæson og stoppede derefter, men da vi nåede hen til efteråret 74, hvor jeg var begyndt at spille fodbold sammen med Søren Rokkjær, fortalte han, at hans far havde lavet et par bordtennisborde og havde planer om at starte en bordtennisklub op.
– Vi startede der i efteråret, men at kalde det en forening eller klub var nok lidt flot, men fra sæsonen 75 og 76 begyndte vi at deltage i turnering med drengehold, der bestod af Torben Lyng, Søren Rokkjær og mig, og et seniorhold med Martin Engbjerg, Hans Erik Kristoffersen og Lars Rokkjær.
– Vi spillede i spisesalen på Ulvkærskolen, hvor ikke bare bordtennisbordene skulle stilles op og tages ned hver gang, men vi skulle også flytte alle de borde, som stod der og blev benyttet i skoletiden.
Peter Sundbæk husker, at han startede i B75 på grund af sit venskab med Søren Rokkjær, som er bror til Lars Rokkjær. De var sammen stort set hele tiden i deres fritid. Bordtennis var heller ikke nyt for ham. I begyndelsen tog Søren og han til bordtennis, når de var færdige med fodboldtræningen i Horne. De fandt hurtigt ud af, at det ikke var en helt traditionel forening, men en klub, hvor alle blev taget med på råd..
– Jeg har fundet ud af gennem de mange år, at B75 ikke blot er en bordtennisklub. Det er nok snarere et dannelsesfællesskab. Det er et sted, hvor man ikke blot bliver en bedre bordtennisspiller, men også får nogle redskaber til at blive et menneske med en speciel social profil, hvor alle har en erkendelse af, at man har størst mulighed for at lykkes, hvis man udvikler sig i et givende fællesskab og på hele den menneskelige palet.
– Det vil sige, at man blive udfordret i en grad, der passer til ens eget niveau både fysisk, psykisk og socialt. Klubben er et godt billede på, at det er en masse små tandhjul, som får de store fælles hjul til at dreje, så vi i samlet flok kan bevæge os hen mod vores fælles definerede mål, uddyber Peter Sundbæk.
Han har haft stort set alle de roller og funktioner, der findes i klubben. Han har været formand i en periode. I sine unge år var han efter eget udsagn mere nyder end yder i B75. Al hans tid i klubben gik stort set med at udvikle sig selv som spiller, hvilket han selv kalder en egoistisk tilgang. I dag er både han selv og hans kone hovedsageligt nogen, som yder en indsats, men de gør det, fordi de nyder at være en del af det unikke fællesskab.
– Jeg er ikke selv spiller mere, men yder bistand til klubbens hold og spillere i form af at være en slags mentor og coach for dem, og det specielle i B75 er, at vi ikke kun taler om det spillemæssige, men om alle forhold, som et ungt menneske kan blive bragt i. Vi vægter meget det hele menneske. Min kone og jeg er desuden at finde i idrætshaller weekend efter weekend, hvor vi søger samværet med B75’erne og resten af bordtennis Danmark.
For et år siden blev der stillet et mistillidsvotum til den daværende formand og næstformand i DBTU. Der skulle i den anledning afholdes et ekstraordinært årsmøde, så der kunne vælges en ny bestyrelse. I forbindelse med splittelsen i bestyrelsen var Lars Rokkjær blev kontaktet og spurgt, om han havde lyst til at tage del i arbejdet, men det var ikke muligt i forhold til hans civile arbejde. Lars Rokkjær bragte i den anledning Peter Sundbæks navn i spil.
– Jeg syntes, det var en tilpas spændende opgave til, at jeg ville tage del i den. Jeg valgte dog at opstille som uafhængig kandidat, og jeg blev valgt, dog kun for fire måneder i første omgang, men blev så genvalgt på det ordinære årsmøde i 2014. Jeg er bestyrelsens repræsentant i uddannelses- og breddeudvalg, og så sidder jeg i styregruppen for DBTU’s store udviklingsprojekt.
Personer fra B75 var ellers i mange år angiveligt at betragte som persona non grata i de valgte udvalg i DBTU, der nu ud over Peter Sundbæk er repræsenteret af Daniel Søndergård i Eliteudvalget, mens Simon Rokkjær er ved at uddanne sig som trænerudvikler med henblik på ansættelse på deltid i DBTU. Ligeledes er klubbens tidligere cheftræner Yu Han Chen DBTU’s damelandstræner. Alt dette er sket i løbet af bare et år.
Peter Sundbæk er desuden overbevist om, at det kan få enorm betydning for B75, når klubben flytter til hallen ved Hirtshals Idrætscenter. Byen får mulighed for at markere sig som en magnet i det, der kaldes for NETU, som er det nordlige Europas samarbejde om bordtennis. Der vil være mulighed for at etablere fælles træningslejre eksempelvis for Norge, Island, Færøerne og Danmark som optakt til internationale mesterskaber. B75 skal også samarbejde med embedsværket og det politiske omkring ansøgninger til puljer i EU blandt andet omkring samarbejdet med Baltikum.
– Specifikt for klubben skal det gerne resultere i en vækst i antallet af unge, voksne og familier, som føler sig tiltrukket af at blive en del af B75. Dette kommer ikke af sig selv, men kræver et kolossalt benarbejde af de frivillige i klubben med at opsøge skoler, lave opmærksomhedsskabende aktiviteter og så videre. Mange af disse ting er allerede kendte og etablerede dele af klubben.
Fra sin placering på sidelinjen kan Peter Sundbæk se, at der er et stadigt voksende behov for flere, som tager aktivt del i ledelsesarbejdet i klubben. Der er angiveligt allerede en meget sund tradition for, at de unge er en del af det arbejde, men man skal være opmærksomme på, at disse unge ikke får for mange kasketter, som de konstant skal skifte imellem.
– Vi skal hele tiden være opmærksomme på, at den primære grund til, at de unge er i klubben, er bordtennis, og hvis de mange andre gøremål bliver for tunge, mister de måske lysten helt. Jeg håber virkelig, at der kan igangsættes initiativer, som bringer de mange forældre, der er i klubben, og som viser sig i klubben, ind i et mere formaliseret forældrearbejde, hvor de løfter nogle helt konkrete opgaver og måske ser efter nye initiativer, som kan bibringe fællesskabet værdi.
– Jeg tror ikke, klubben i bogstavelig forstand kan blive for stor, men for at det ikke skal gå ud over den ønskede kultur i klubben, så tror jeg, man er nødt til at opbygge en organisation, som hviler på mange flere ansvarlige skuldre. Den daglige drift skal deles ud i nogle udvalg, som er ansvarlige for hvert deres område.
– Hvis man får lagt en klar struktur med eksempelvis 1, 3, og 5 års planer, hvor man prøver at kigge lidt ind i fremtiden, så er jeg sikker på, at den opgave, der ligger ved siden af selve det at spille bordtennis, det vil sige driften af klubben, ledelse, økonomi, årsplan og så videre, vil blive en mere tilgængelig og begribelig størrelse selv for mennesker, som ikke har levet deres liv i en bordtennisklub. Men et B75 uden den specielle kultur giver ingen mening, så kulturen skal bevares og udvikles, og naturligvis kan den det med alle de unikke mennesker.
Peter Sundbæk har ikke længere nogle personlige ambitioner i klubben, men han håber på at blive en del af det fællesskab, som fremover får B75 til at give genlyd i hele bordtennisverdenen. Klubben skal ifølge ham hurtigst muligt manifestere sig i toppen af dansk bordtennis med sit førstehold. En oprykning til foråret vil være en kærkommen gave i anledning af jubilæet. Derudover skal klubben have hold i alle aldersgrupper og i begge køn og gerne på samtlige niveauer indenfor de næste fem år.
Den garvede foreningsmand ønsker, at B75 skal blive en del af mange menneskers liv, som det har været en stor del af hans eget i 40 år. Et stille håb, som han kan have for fremtiden, er at bat og ketcher sportsgrenene kan blive forenet under bordtennisklubbens paraply. Disse sportsgrene ligner hinanden derved, at de spilles individuelt og for hold, uanset om det er bordtennis, badminton, tennis eller squash. Der ville ifølge Peter Sundbæk kunne findes mange fordele ved et sådant samarbejde, hvor det hele er samlet omkring Hirtshals Idrætscenter.
– Mit største øjeblik var, da jeg var til VM som officiel repræsentant for dansk bordtennis i Tokyo i april og senere i september til EM i Lissabon. Og dem, der ikke tror det, så har jeg været med til at rykke op i 1. division med B75 som spiller, men dog kun som reserve i den sidste kamp, og det var så også den dag, hvor vi blev fotograferet til avisen, fortæller med et lunt glimt Peter Sundbæk.
At klubben stadig eksisterer på trods af eksistentielle problemer et par gange i løbet af de 40 år, får Peter Sundbæk til at sammenligne den med et godt ægteskab.
Begge dele bygges op fra bunden og ender i heldigste fald med noget stort. I ægteskabet kaldes fundamentet kærlighed. Måske er der noget af det samme kit i klubben.
Fra bund til top handler med andre ord også om, at der er lydhør ligeværdighed i hele organisationen.
