I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.
Med ovenstående poetiske ord som omdrejningspunkt tog sognepræst Aksel Lindy Toft denne 1. juledag fat i en radioværts aktuelle påstand om, at danskerne ikke længere er religiøse, hvilket forståeligt nok havde, om ikke krænket ham, som det ellers er på politisk korrekt mode at være nu om stunder, så dog givet anledning til nogle betragtninger i prædikenen i Emmersbæk Kirke.
Præstens skarpe pointe, der på en besindig måde havde både vid og bid, forekom da også noget mere nuanceret og velargumenteret end radioværtens buldrende tomme postulat, idet han i sin prædiken identificerede og fremhævede to fremherskende tendenser i tiden, som på den ene side er den ateistiske påstand om Guds død og på den anden en mere åben og undrende tilgang til troen, som passer fint til den luthersk evangeliske folkekirke i Danmark.
Denne skribent kunne da heller ikke være mere enig, idet hjerneforskere og neurobiologer måske nok kan spore blandt andet en mulig sammenhæng mellem hormonet oxytocin og menneskers religiøsitet, men dermed er begrebet ånd altså bare slet, slet ikke fordrevet ud af tilværelsen endsige verden. Hvad kom i øvrigt først? Hønen eller ægget? Helligånd eller oxytocin?
Ordet skaber, hvad det nævner, konstaterede gode, gamle N. F. S. Grundtvig. Med ordet og sproget skaber vi derfor også en livsverden for os selv og hinanden, men ordet var der på paradoksal vis også før os, hvorved du og jeg er sat i noget altid allerede skabt.
Ligesom vi selv er skabt og sat i en verden, der kun med vold og magt samt katastrofale konsekvenser kan reduceres til vores omgivelse, idet hele det uudgrundelige univers først og sidst er vort ophav. Hvis ikke ophavet altså ligefrem er Vorherre. Hvilket måske i virkeligheden er hip som hap.
I det hele taget er det i bedste fald ufrivilligt morsomt eller rent ud sagt tragikomisk at lægge øre til ateister, der gør sig kloge på mit og andre danskeres forhold til kristendom i almindelighed og religion i særdeleshed.
Det er som at høre en flok farisæiske vegetarer vurdere kvaliteten af kød. Velbekomme!
Foto: Arkiv.
