Fiskeriet på jomfruhummer er et af de økonomisk vigtigste kommercielle fiskerier i Kattegat og både danske, svenske og norske fiskere lander den lækre delikatesse.
Det er danske fiskere, der lander den største mængde af jomfruhummere fra Kattegat og Skagerrak, men landingerne har været faldende de seneste år, og hele kvoten fiskes ikke. Samtidig er fiskeriet meget forskelligt i de tre lande, hvor jomfruhummere i Danmark typisk indgår i et blandet fiskeri, hvor der også landes fisk, mens den i Sverige tages i et målrettet jomfruhummerfiskeri.
– Jomfruhummeren i Kattegat og Skagerrak er en fælles ressource, som alle tre lande fisker på. Derfor er det oplagt også at dele erfaringer og lære af hinanden i forhold til fiskeriet. Hvad ser vi af udviklingsmuligheder og udfordringer, og gør vi noget et sted, som andre også kan have gavn af eller omvendt, spørger forsker Rikke Petri Frandsen, DTU Aqua, som stod bag workshoppen, der var led i et projekt om ”Bæredygtigt jomfruhummerfiskeri”, som er finansieret af EU’s europæiske regionale udviklingsfond, Interreg IV.
Tejnefiskeri – en mulighed i Danmark
På mødet præsenterede DTU Aqua-forsker Rikke Petri Frandsen blandt andet resultatet af forsøgsfiskeri udført af DTU Aqua efter jomfruhummer med tejner i et område i Kattegat, som er lukket for trawlfiskeri. I Danmark fiskes alle jomfruhummere med trawl, mens man i Sverige fisker en fjerdedel af kvoten med tejner. I Sverige indbringer en jomfruhummer fisket med tejn en betydeligt højere pris end trawlfangede jomfruhummere.
– Vores beregninger tyder på, at der også kan være økonomi i fiskeri med tejner for en fraktion af de danske fiskeri. Det vil være et målrettet nichefiskeri, fx i områder, der er lukket for trawlfiskeri, uddyber projektleder Rikke Petri Frandsen.
Mindstemål er varmt emne
På workshoppen debatterede eksperter og praktikere også et andet aktuelt emne i fiskeridebatten netop nu, landingsstørrelsen på jomfruhummere i Skagerrak-Kattegat. I trawlfiskeriet i dag er der et betydeligt udsmid af jomfruhummere under mindstemålet på 13 cm. Som input til debatten fik deltagerne den seneste viden om mindstemål i andre farvande, samt biologernes vurdering af, hvad et ændret mindstemål vil betyde for bestandens evne til at reproducere sig selv.Herefter blev ordet givet frit til diskussionen.
Ud over fiskere, forvaltere og forskere var også afsætningsledet repræsenteret ved workshoppen, hvor Læsø Fiskeindustri a/s fortalte at de ser positivt på mulighederne for at afsætte små jomfruhummere kommercielt til især et sydeuropæisk marked.
Workshoppen var arrangeret af DTU Aqua og Aalborg Universitet som led i projektet ”Bæredygtigt jomfruhummerfiskeri”, som er finansieret af EU’s europæiske regionale udviklingsfond, Interreg IV
Tekst og foto: Line Reeh, DTU Aqua
Om jomfruhummere:
Latinsk navn: Nephrops norvegicus
Maks længde: 24-25 cm
Levetid: 5-10 år – måske ældre. Det er usikkert hvor gamle jomfruhummer kan blive og hvor hurtigt de vokser. Hos fisk kan man bestemme alderen ved hjælp af årringe i deres øresten. Jomfruhummerne har ikke nogle tilsvarende strukturer, som følger dem fra klækningen, tvært imod. De skifter skal for at kunne vokse og hver gang det sker, forsvinder ethvert spor af jomfruhummerens alder.
Føde: Krebsdyr, bløddyr, børsteorme og ådsler
Egenskaber: Jomfruhummere gemmer sig i huller i mudderbunden men kommer frem omkring solopgang og solnedgang for at søge føde. Trawlen kan kun fange de jomfruhummer, der er uden for hullerne.
Link til tidligere artikel: Workshop om hummerfiskeri hos Nordsøen Forskerpark
