Konkrete øvelser og ture til kendte rammer, der sætter hukommelsen i gang. Det er idéen bag holdet “Hold hjernen i gang” i Hjørring, som hjælper tidligt demente med at holde fast i minderne så længe som muligt.
Holdet er del af Center for Kompetenceudvikling og Undervisning i Hjørring Kommune, og denne dag er deltagerne på besøg på Landbrugsmuseet i Mosbjerg i Sindal. Carsten Sørensen er en af dem, der er med. Han meldte sig hurtigt på demensholdet, for han er stadig i stand til at erkende, at han er ved at miste hukommelsen.
– Jeg plejer at være meget skrap til at regne, matematik og sådan noget, men nu svigter det. Hvis der skal lægges tre tal sammen, så skal jeg have fat i blokken. Jeg kan ikke huske nogen ting, siger Carsten Sørensen, der i sit arbejdsliv var mejerist i Hjørring.
Han er en de tidligt demente, der var begyndt at isolere sig derhjemme, indtil en demenskonsulent gjorde ham opmærksom på, at Hjørring Kommune har en særlig indsats overfor ham og andre med samme diagnose.
– Jeg tog straks imod tilbuddet og var fra start meget åben om min tilstand. Der er ingen grund til at holde noget skjult. Jeg har jo ikke gjort noget, men er bare blevet dårligere til at huske, siger Carsten Sørensen.
Tidligt fat i sygdommen
Der bliver flere og flere ældre og dermed flere og flere demente. I Hjørring Kommune tager man fat i sygdommen helt fra start, når de første tegn viser sig.
– Vi har to hold med hver 10 borgere. Aldersmæssigt er de fra 60 års-alderen til 90 år. Vi kan jo ikke fjerne sygdommen, men hvis vi kan gøre noget for, at sygdommen udvikler sig i et langsommere tempo, så er det værd at tage med, siger Ann Gilleladen, demenskonsulent og speciallærer i Hjørring Kommune.
Hun er med til at undervise de begyndende demente borgere.
– Det kan være avislæsning, sang, opgaver med computer eller med papir og blyant og geografiske puslespil. Alt hvad vi overhovedet kan finde på, der giver bred stimulation, siger Ann Gilleladen.
– Jeg er dement ad helvede til
Jørn Parder er en anden borger, der har taget imod kommunens demens-tilbud. Han er træt af sin diagnose, men han er også glad for at være sammen med andre tidligt demente. Han er direkte og åben om diagnosen.
– Jeg er dement ad helvede til. Jeg har mistet alt. Min hjerne i venstre side er faldet ned – rent ud sagt. De seneste år er mine muligheder for at tænke og høre og forstå, hvad der bliver sagt, elendige. Ord er helt forsvundet. Før demensen satte ind, talte jeg tre sprog, tysk, engelsk og fransk. Det er er væk nu, og det piner mig, siger Jørn Parder, der er tidligere soldat.
Nu glæder han sig trods alt over, at hans kone fik ham på demensholdet.
– Jeg får meget ud af det og er sammen med ligesindede. Vi har nogle gode grupper, og jeg glæder mig til at møde holdet hver gang. Og så ved man, at man skal lave noget om morgenen. Man skal tidligt op. Det er lidt som i de gode gamle dage, hvor man skulle på arbejde, siger Jørn Parder.
Svært at overtale
Det er ikke altid let for kommunens demenskonsulenter at overtale en begyndende dement til at melde sig på demensholdet.
– Der er mange, der begynder at holde sig for sig selv i eget hjem og ikke rigtig har lyst til at komme ud blandt andre mennesker længere. Vi får oftest kontakt til folk, der næsten lige har fået diagnosen, men der er også nogle på holdet, der har gået i et år eller to år som tidligt dement og så lige skal fordøje diagnosen først. Dem har vi også på holdet, siger Ann Gilleladen.
Carsten Sørensen er overbevist om, at det var gået helt galt, hvis han bare var blevet hjemme i stuen.
– Jamen, så tror jeg, at min hukommelse var blevet endnu dårligere. Så fik jeg slet ikke motioneret hjernen, siger Carsten Sørensen.
Foto: Stefan Kjærgaard.
Kiklde: TV2 Nord.
