Af Rasmus Prehn
Medlem af Folketinget
Socialdemokratiet
Hjørringkredsen
Der er noget smukt, demokratisk og internationalt set helt særligt og unikt ved den danske folkeskole.
At børn fra alle samfundslag mødes i en fælles skole for os alle. Historisk set har denne stærke satsning på en fælles folkelig skole sikret, at Danmark er blandt verdens bedste til at sikre social mobilitet, hvor rekordmange danskere får sig en god uddannelse, og hvor også imponerende mange børn fra hjem uden stor tradition for uddannelse alligevel lykkes med at få en.
Verden over misundes Danmark for vorstærke og samlende folkeskole. Når jeg rejser i udlandet, oplever jeg flere, der er imponerede over det danske uddannelsessystem, roser det og ønsker sig det samme i deres eget land. Naturligvis har der været bump på vejen og problemer undervejs.Vi kunne sagtens ønske os endnu mere, end det vi har. Fagligheden har i perioder været for svag.
Der har været for meget fravær, mobning og andre problemer. Men måske ganske typisk for os danskere har det været en yndet beskæftigelse at skælde ud på folkeskolen og tale den ned, selvom vi nok kunne få langt mere ud af at bakke skolen op og bidrage med konstruktive ideer og indspark til forbedringer.
Personligt synes jeg, den seneste folkeskolereform blev for meget af det første – altså ”skæld ud” og talen ned og for lidt af det sidste – konstruktive bidrag og forsøg på at tale skolen op. Selvom det meste skete i den bedste mening, er konsekvensen nu, at der er blev sået en helt urimelig og skadelig tvivl om folkeskolens faglighed og lærernes engagement. Det kan vi ikke være bekendt, det er en urimelig og overdrevet kritik, og det er skadeligt for den succes, folkeskolen faktisk er og i hvert fald burde være.
Den negative omtale af folkeskolen samt måske navnlig det forhold, at kommunernes økonomi har været presset helt i bund igennem nu mange år, og hvor Lars Løkkes strukturreform har betydet centralisering og rekordmange skolelukninger, har samlet set betydet et uhyggeligt fravalg af folkeskolen og et tilsvarende tilvalg af private skoler. Hvor det ifølge Danmarks Statistik var hver ottende elev, der gik i en privat skole i 2007, er det i dag helt oppe på hver sjette elev, der vælger folkeskolen fra. Flere steder oplever man en sand flugt fra folkeskolen.
Tager vi ikke denne negative udvikling alvorligt nu, forsøger vi ikke målrettet at styrke og forbedre folkeskolen, og sikrer vi ikke,at flere forældre og børn bakker op om folkeskolen, ja så risikerer vi ikke at have den stærke, samlende og helt unikke folkeskole, som mange verden over misunder os, i fremtiden.
Jeg skriver ikke dette som et angreb på eller en kritik af de private og frie skoler. Disse skoler bidrager med meget godt og løfter i mange tilfælde opgaver, folkeskolen ikke kan løfte. Mit ønske er blot, at den brede samlede folkeskole for alle – høj som lav – skal fastholdes, udbygges og styrkes.
Skal det ske, og folkeskolen skal styrkes, og der skal sikres en større opbakning til folkeskolen, kræver det først og fremmest, at landets kommuner får en stærkere, mere retfærdig og realistisk økonomi, hvor der ikke skal spares år efter år efter år. Tiden må være inde til, at landets kommuner igen får adgang til at investere i fællesskabet og fremtiden ved at bruge flere penge på kernevelfærd som fx at sætte penge af til flere lærere og undervisningstimer i folkeskolen samt forbedringer af skolebygninger og lokaler.
En styrket folkeskole kræver også, at vi, som selv har vore børn i folkeskolen, er flere, der deler de mange positive oplevelser og resultater, som folkeskolen giver vore børn og os selv som forældre. Vi har selv to børn i den lokale folkeskole og den ældste, der lige har dimitteret fra 9. klasse. Alle tre har oplevet høj faglighed, masser af engagement og nærhed. Folkeskolen har på den måde været medvirkende til, at vore børn og deres kammerater har udviklet sig kollesalt positivt med god faglighed og samarbejdsevne samt ikke mindst videbegær, kreativitet og virketrang. Vi har altså rigtig meget at takke folkeskolen for. Og det skal vi altså huske at fortælle vidt og bredt, så billedet af folkeskolen ikke kun bliver det negative og alt det, der ikke dur. Der er simpelthen så meget at rose folkeskolen for. Ikke mindst de mange dygtige, hårdtarbejdende og nærværende folkeskolelærere.
Sidst men ikke mindst skal folkeskolen og vi forældre lære af det engagement og det eget-ansvar, som mange påtager sig i landets private skoler. Når mange af disse skoler kan sikre flere undervisningstimer, større tilfredshed og større faglighed for færre ressourcer, ja så skyldes det ikke mindst, at forældrene trækker et kæmpe læs, og at børnene har en anden positiv og eget-ansvars-orienteret tilgang til det at gå i skole. Alene det at tale skolen op i egne børns påhør gør en kæmpe forskel.
Det øger respekten, stoltheden og engagementet omkring skolen. Det betyder også noget, når vi som forældre hjælper med lektier og i øvrigt taler med vore børn om de emner, der arbejdes med i skolen. Endeligspiller det selvfølgelig positivt ind, når forældrene i større omfang hjælper til med de praktiske opgaver, arrangementer mm. Meget af alt dette sker selvfølgelig i rigt omgang – også i vore folkeskoler – allerede. Men vi kan gøre det endnu mere. Og der er brug for det.
Lad os nu styrke folkeskolen – og bakke den op. Det er godt for Danmark og os alle sammen!
Foto: Arkiv.