TrygFonden Kystlivredning opfordrer derfor til, at man bader, hvor der er livreddere, og lærer, hvordan man opdager revlehuller og tackler dem, hvis man bliver fanget.
Hvert år skaber revlehullerne farlige situationer på strandene. Det er typisk bølgerne ved pålandsvind, der får revlehullerne til at opstå og skaber risiko for, at badegæster bliver trukket til havs.
– Vinden er medvirkende til at skabe revlehuller, men det er en misforståelse, at der kun er risiko for revlehuller, hvis det blæser meget. Man kan spotte et revlehul ved at se på vandoverfladen, der som regel har mindre bølger og skum, end resten af vandet langs stranden. Så selvom vandet ser roligt ud på overfladen, er det altså der, den udadgående strøm er kraftigst, og man bør gå i vandet et andet sted, siger Anders Myrhøj, chef for drift og sekretariat i TrygFonden Kystlivredning, og fortsætter:
– Vestenvinden, som vi har set i den seneste uges tid, aktiverer revlehullerne, og dem har vi flere tusinde af langs kysterne i Danmark. Det er oftest ved Vesterhavet, at revlehullerne skaber problemer, men man skal alligevel være opmærksom i hele landet.
Bevar roen i revlehullerne
Det kan være svært at bevare roen, hvis man mærker, at man bliver ført med strømmen væk fra land. Men det er det allerbedste, man kan gøre, fortæller Anders Myrhøj:
– Selv dygtige svømmere risikerer at drukne af panik og udmattelse, hvis de forsøger at svømme mod strømmen i revlehullet for at komme i land. Man kommer ingen vegne og bruger alle sine kræfter. I stedet skal man holde hovedet koldt og svømme langs stranden, til man kommer ud af revlehullet, og så svømme imod land. Revlehuller er i sig selv ikke farlige, det er først, hvis man går i panik og bruger sine kræfter forkert, at det bliver alvorligt.
Bader man imellem livreddernes flag på stranden, undgår man revlehullerne.
– Livredderne tjekker strømforholdene hver dag, når de kommer ned på stranden, og de sørger for, at der ikke er revlehuller i området mellem livredderflagene i strandkanten. Hvis man vil undgå revlehuller, er det således mest sikkert at bade der, siger René Højer, programchef i TrygFonden.
| Sådan kan du genkende et revlehul I revlehullet er der mindre bølgebrydning end på revlerne dvs. mindre hvidt skum. Man kan eventuelt også se en udadgående strøm af vand og skum i overfladen. Sådan takler du et revlehul 1. Kæmp ikke i mod. 2. Bevar roen. Du bliver ikke trukket ned. 3. Svøm til siden og langs med stranden og derefter ind til land igen. Sådan redder du andre ud af et revlehul Hvis du ser nogen kæmpe mod strømmen i et revlehul, skal du undgå selv at blive offer ved at svømme ud i det. Gør i stedet det rigtige i den rigtige rækkefølge: 1. Kontakt en livredder, hvis der er en på stranden. Hvis der ikke er en livredder, skal du ringe 1-1-2 eller få nogen til at gøre det. 2. Kast noget, der kan flyde, ud til den nødstedte, en redningsvest, en redningskrans, en fodbold eller en tom 1,5 liters sodavandsflaske med låg. 3. Råb til den nødstedte, at han ikke skal kæmpe imod, men svømme til siden. 4. Tænk klart og pas på dig selv. Rigtig mange er selv druknet i forsøget på at redde nogen ud af et revlehul. Se livredderne forklare, hvad et revlehul er, og hvordan man tackler det: https://www.respektforvand.dk/i-vandet/paa-stranden/revlehuller |
Nordjylland: 1 livreddende aktion, 90 førstehjælpsaktioner, 142 forebyggende aktioner, 1.116 oplysende indsatser
- Blokhus: 0 livreddende aktioner, 19 førstehjælpsaktioner, 17 forebyggende aktioner og 277 oplysende indsatser
- Løkken: 1 livreddende aktion, 20 førstehjælpsaktioner, 9 forebyggende aktioner og 190 oplysende indsatser
- Tornby: 0 livreddende aktioner, 6 førstehjælpsaktioner, 63 forebyggende aktioner og 82 oplysende indsatser
- Palmestranden: 0 livreddende aktioner, 38 førstehjælpsaktioner, 19 forebyggende aktioner og 341 oplysende indsatser
- Sønderstrand: 0 livreddende aktioner, 1 førstehjælpsaktion, 7 forebyggende aktioner og 72 oplysende indsatser
- Tversted: 0 livreddende aktioner, 6 førstehjælpsaktioner, 27 forebyggende aktioner og 154 oplysende indsatser
På Løkken Strand bliver livredderne alarmeret af Alarmcentralen om et hjertestop ca. 1 km syd for tårnet. Livredderne yder livreddende førstehjælp og giver stød med hjertestarter, indtil ambulanceredderne tager over.
Fakta om livreddernes indsatser
- Livreddende aktioner, hvor det vurderes, at en eller flere personer var i livsfare.
- Førstehjælpsaktioner, eksempelvis snitsår, skader efter møde med brandmænd, bistik, forstuvninger og dehydrering.
- Forebyggende indsatser, hvor livredderne har været ude i vandet for at advare folk, der eksempelvis har taget en luftmadras/gummibåd/badedyr med i vandet ved fralandsvind, eller få dem til at svømme tættere på land.
- Oplysende indsatser, hvor livredderne har været i kontakt med badegæster om de lokale forhold på stranden, de fem baderåd, og hvad man skal være opmærksom på i vandet.
Arkivfoto: Hirtshals Redningsstation.
