Vendsyssel FF søger oprejsning efter afklapsning fra Fremad Amager

I sæsonens første liga kamp i 1. division tabte Vendsyssel FF med hele 0-6 til Fremad Amager. Den form skal vendes i næste kamp mod Hobro IK.

215
Cheftræner Lasse Steensgaard hos Vendsyssel FF.

Det var langt fra den start spillerne, træneren eller den nye jer havde håbet på, da Vendsyssel FF tabte med 0-6 i lørdags. Det var sæsonens første kamp, men noget tyder på, at Vendsyssel FF stadig var mentalt på ferie.

– De kommer alt for nemt ned til vores eget felt. Vi vil gerne være et hold, der presser, men det lykkedes vi på ingen måde med, siger Lasse Steensgaard. Han er cheftræner for Vendsyssel FF.

Holdet trænede i dag til sæsonens anden kamp, som bliver spillet tirsdag aften mod Hobro.

– Vi vil stadig gerne være aggresive i den måde, vi spiller fodbold på, men så skal vi også være meget kompakte i defensiven, siger Lasse Steensgaard.

Vendsyssel FF blev for nyligt købt af Ahmet Schaefer, som kommer fra Schweiz. Og han har taget turen fra sit hjemland til Nordjylland for at overvære sæsonens første hjemmekamp. Han lover dog ikke, at det bliver til en sejr i morgendagens kamp.

– Jeg kan ikke forudsige resultatet, men det bliver en hårdtkæmpende kamp, siger Ahmet Schaefer til TV2 Nord.

Men en ting er hvert fald sikker.

– Vi skal ud og kæmpe. Og vi skal præstere, afslutter Ahmet Schaefer.

Kilde: TV2 Nord.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments