Travlt efterår hos Bunkergruppen

Bunkergruppen har været samlet til ugens bunkermøde, hvor der var opstart på efterårets mange tilbagevendende vedligeholdsopgaver på Bunkermuseet i Hirtshals.

159

Fugt er en af de helt store og stædigt tilbagevendende syndere i de gamle anlæg ved Bunkermuseet.

– I år er det blevet tid til at udskifte to af de seks affugtere, der altid kører i døgndrift i de fem udstillingsbunkere, fortæller Flemming Hammer fra Bunkergruppen.

– Samtidig bliver de gamle kabelgrave i gulvet i radarbunkeren renset op og nye plankelåg af samme type og mål, bliver ilagt kabelgraven igen, uddyber formanden hos Bunkergruppen.

– De gamle originale træpropper fra 1943 skiftes ud med nye propper, der bankes ind og skæres af, i de gamle kabelføringer i vægge og loft, for at stoppe indtrængning af vand, slutter Flemming Hammer.

Et travlt efterår venter med mange spændende projekter på vej.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments