Søren Gade (V): Megamøller skal ud på havet – ikke i baghaven

Politikerne i Hjørring Kommune er udmærket godt klar over, at det er de færreste husejere, der ønsker at miste deres friværdi, udsigt og rolige nattesøvn, skriver i dette debatindlæg Søren Gade, der sidder i EU-Parlamentet for Venstre.

854
Visualisering af vindmøllernes placering syd for Børglum Kloster. Foto: Arkiv.

Af Søren Gade

Medlem af EU-Parlamentet
Venstre

Vil du have et 150 meter højt industrianlæg placeret i din baghave? Nej tak, vil de fleste nok sige. For helt ærligt, så er udsigten til skyggekast og vindmøllestøj ikke synderligt flatterende, når man har valgt at bosætte sig på landet for at få et liv med ro og fri natur. Alligevel ønsker kræfter i Hjørring Kommune nu at placere 8 vindmøller på 150 meters højde i det åbne naturlandskab ved Hjortnæs.

Konsekvenserne af vindmølleplanerne kan allerede ses i den nærliggende landsby Stenum, hvor salget af grunde er gået i stå. De mulige naboer til kæmpevindmøllerne holder igen med at investere i deres huse i frygt for at måtte forlade området for igen at finde en bopæl med fred og ro. Mens vindmølleplanerne pågår, er lokalområdet sat på pause – der holdes igen med investeringer og nye bosættere udebliver.

Politikerne i Hjørring Kommune er udmærket godt klar over, at det er de færreste husejere, der ønsker at miste deres friværdi, udsigt og rolige nattesøvn. Derfor har Hjørring Kommune valgt at ligge møllerne op af kommunegrænsen, så de berørte borgere hverken kan gøre til eller fra. Deres demokratiske mulighed for at sige fra overfor projektet i Hjørring Kommune er simpelthen ikke eksisterende.

Og desværre er det ikke kun visse politikere i Hjørring Kommune, der tilsyneladende har glemt alt om naboerne i deres sigte mod den grønne omstilling. Alt for mange steder i Danmark placeres kæmpevindmøller klos op ad landsbyer, hvor naboerne ender med at betale en urimelig høj pris for, at vindmøllefirmaerne kan tjene gode penge.

Det hører ingen steder hjemme, at den grønne omstilling skal betales af en lille gruppe naboer, der må se både deres livskvalitet og friværdi i frit fald, når møllerne hejses. Vi må derfor insistere på ordentlighed og respekt for de danske lokalsamfund og småbyer, der udgør mange menneskers hjem og ikke bare kan inddrages som vindmøllereservat. Jeg mener det, jeg har sagt hele tiden: få nu de møller langt ud på havet.

25 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Paw Rytter
1 måned siden

Klar snak fra en fornuftig mand.

Henrik Jørgensen
1 måned siden

Jeg kan ikke være mere enig end med min gode ven Søren Gade👍🏻
Vindmøller er industrianlæg og skal placeres derefter.

Hans Dam
1 måned siden

Tak for de fornuftige ord som falder på et tørt sted hos en potentiel nabo til et sådant kæmpe indusrianlæg.

Frank Bundgaard Nielsen
1 måned siden

Det rammer fuldstændig sømmet på hovedet. Tak Søren Gade.

Lars Skovgård
1 måned siden

Nå så er man lige ude og fiske efter lidt stemmer…

Hvorfor ændrede Søren Gade og Venstre ikke lovgivningen, da de havde noget at skulle have sagt i dansk politik?!

Men det er selvfølgeligt nemmere at hoppe med på “det er da også for galt”-vognen bagefter.

Frank Bundgaard Nielsen
1 måned siden
Reply to  Lars Skovgård

Det kan jo faktisk godt være, at Søren Gade har sat sig ind i hvad det gør ved mennesker og et lokalsamfund at blive udsat for gener man ikke ønsker.

Lars Skovgård
1 måned siden

Det er bare pudsigt at politikere altid bliver ramt af klarsyn, når de ikke længere sidder ved magten.

Frank Bundgaard Nielsen
1 måned siden
Reply to  Lars Skovgård

Hvis det vækker undren hos dig, så kunne du jo spørge ham om hvorfor han har den holdning han har, i stedet for at fremføre miskreditterende beskyldninger.

Lars Skovgård
1 måned siden

“Miskrediterende beskyldninger”? Uha uha… Jeg håber inderligt at Søren Gade er ok, på trods at mit voldsomme personlige bagholdsangreb på ham!

Frank Bundgaard Nielsen
1 måned siden
Reply to  Lars Skovgård

Ja, det tror jeg såmænd også han klarer.

Søren Gade
1 måned siden
Reply to  Lars Skovgård

Kære Lars skovgård
Hvis du gjorde dig den ulejlighed og undersøgte sagen, (googler mit navn og vindmøller, læser mine klummer i andre aviser) vil du vide, at hvad jeg skriver idag ALTID har været min holdning, også da jeg var gruppeformand og V var i regering. Din og andre vindmølle entusiasters manglende empati for andre menneskers værdi og livskvalitet, synes jeg er stærkt bekymrende, fordi det går udover opbakningen til den grønne omstilling. Så igen få møllerne ud på havet, så bliver alle glade👍😎

Lars Skovgård
1 måned siden
Reply to  Søren Gade

Men hvorfor gjorde I så ikke noget ved sagen, da I havde magten til det?

Lars Skovgård
1 måned siden
Reply to  Lars Skovgård

Hallo? Søren? Har du virkelig ikke andet at byde ind med?

Christel Dirksen
1 måned siden
Reply to  Søren Gade

Jeg vil ønske, at alle venstrepolitikerne i Guldborgsund kommune var så modige som deres kvindelige partifælle. Hun er den eneste i det parti, der lytter til naboerne og vores bekymringer.

Lars Skovgård
1 måned siden
Reply to  Søren Gade

Hallo? Søren? Har du virkelig ikke andet at byde ind med?


glaze
1 måned siden
Reply to  Lars Skovgård

Lars Skovgård har du tænkt over det besynderlige i at du og andre fortalere for disse kæmpemøller, altid går efter personerne, som udtaler sig imod møller. De påduttes hele tiden skumle motiver. Hvad med at udvise lidt empati for kommende naboer eller måske ligefrem komme med saglige argumenter.

Lars Skovgård
1 måned siden
Reply to  glaze

Jeg kan simpelthen ikke diskutere med folk der gemmer sig bag et alias “glaze”.

glaze
1 måned siden
Reply to  Lars Skovgård

Det står på min dåbsattest om jeg må be.

Greta Gallandy-Jakobsen
1 måned siden

Venstre politikeren Hans Christian Schmidt fik lov til, at indkalde SFs daværende miljø- og sundhedsministre i samråd, da Helle Thorning var statsminister. Men da Venstre kom til magten igen, var Hans Christian Schmidts opklaringsarbejde pludselig helt og aldeles uønsket. Kan vi få et svar – hvad skete der lige?

Frank Bundgaard Nielsen
1 måned siden

Jeg tænker det er muligt at spørge Hans Christian Schmidt selv om det. Man kan jo bare skrive en personlig mail til ham.

Christian Holm Nielsen
1 måned siden

Vi kender det alt for godt fra vores kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune.
20 megamøller på en 14 km. lang strækning mellem Søndervig og Hvide Sande.
En fantastisk hån og udtænkt af en meget lille gruppe.
Lige midt i Danmarks trediestørste turistdestination.
Jamen det er jo intet mindre end genialt det der😖.

Frank Bundgaard Nielsen
1 måned siden

Det skærer i hjertet at høre det. For det kunne jo være anderledes, hvis man lyttede til de mennesker der faktisk skal leve i generne, i stedet for at gå med vindmølleindustrien og deres lobbyisme.
Jeg begriber ikke man gang på gang kan slippe af sted med at begå overgreb mod sagesløse mennesker og mod naturen. Men det er jo pengene der taler, forklædt som grøn omstilling. Lad os da lave en grøn omstilling vi alle kan være tjent med, og ikke kun de få.

søren Svendsen
1 måned siden

Vi er lidt uenige her i Frederikshavn angående Havvindmøller.

Frederikshavn Byråd samt European Energy har ikke helt forstået at det område de planlægger at bruge til 5 stk, 265meter høje, havvindmøller ikke er den optimale placering. 

– Tæt op af 25.000 borgere

– Klods op at et af Danmarks flotteste Naturreservater – Hirsholmene, Græsholmene, Deget, Kjølpen ( Området har været fredet i næsten 100 år.) Det er et af Nordvesteuropas vigtigste yngleområder for tusindvis af vandfugle. Her kan eksempelvis nævnes 10.000 hættemåger, 4.000 tejster og 2.000 splitterner samt mange flere tusinde fugle.

– Øerne er et dejligt naturområde der bliver besøgt at over 8.000 naturelskere i løbet af året.

– Havvindmøllerne bliver placeret 4 km uden for Danmarks eneste og flotteste Palmestrand.

– Ydermere er der på de nærliggende havbunde et fredet boblerev, hvor den Europæiske Union har udnævnt området til et HABITAT-område, da de fredede boblerev har til formål at sikre overlevelsen og øge bestanden af sårbare og truede biotoper og arter. 

– Den danske statskasse samt borgerne tjener ikke noget på denne løsning – Vi kommer til at købe vores egen strøm af et udenlandsk firma

Hvis vi ikke tænker os om, så vil disse fantastiske flotte naturperler blive påvirket så meget at de med stor sandsynlighed går til grunde.

Er vi smarte, det er vi jo, så placerer vi havvindmøllerne i en vindmøllepark ude i et område 20 km øst for Frederikshavn og 20 km Nord for Læsø – der vil Havvindmøllerne ikke være til gene for dyrelivet ved naturreservatet, biodiversiteten i søterritorium og borgere i lokalområdet, endvidere vil placeringen samtidig give en stor effekt i forhold til bedre vindforhold. 

Vi vil gerne havde Havvindmøller – bare længere ud på havet. 🙂

Frank Bundgaard Nielsen
1 måned siden

Jeg er helt enig. Det er havvind vi skal satse på og ikke kystnære møller, som jeg mener er betegnelsen når de står så tæt på kysten..

Rikke Kirstine Lomholt
1 måned siden

Jeg er meget enig i dit fokus på betydningen af biodiversitet. Der er en generel og ærgerlig tendens til, at biodiversitet negligeres, når der er “grønne” interesser / investeringer på spil