Den kærlige karakteristik af Jye’s Bagbutik står at læse i det netbaserede nyhedsmagasin Føljeton:
“Lidt over middag åbnede jeg døren til et af Hirtshals’ mange små udskænkningssteder, som siges at have afgørende betydning for byens sammenhængskraft. Indenfor var der halvmørkt og lugtede af cigaretter, sådan som der gør på et værtshus. Der sad tre-fire mandlige gæster, og jeg kunne fornemme på deres blikke, at der ikke trådte mange fremmede fugle ind gennem denne dør. De havde alle sammen alt overtøjet på, selv om der var ret varmt i lokalet. Gulvet var dækket af et rødt filttæppe, og senmoderne popmusik flød ud af højttaleranlægget.”
“Jeg bestilte en øl og satte mig ved et bord sammen med nogen, der hed Jye og Poul. Jye’s Bagbutik var deres værtshus. Jeg sagde, at jeg var der for at lave et portræt af Hirtshals, og at en lokal radiovært havde anbefalet mig at tale med Jye. Bortset fra musikken var der helt stille, og alle lyttede med, da jeg begyndte at stille spørgsmål i øst og vest. Jeg spurgte til udviklingen i byen, som de fleste nok kunne blive enige om, var en afvikling.”
“Der var gennemtræk ved døren. Folk kom og gik. De var lidt oppe i alderen alle sammen. Nogle var der et kvarter, så gik de igen. En, som blev kaldt Møffe, satte sig mellem mig og Bornholmer. Han havde briller, skæg, tilbagestrøget hår og en lædervest med et Tuborg-logo på brystet. Bornholmer sagde, at Møffe var »Hirtshals’ største fissetyr.«”
“Jeg spurgte Jye, om alle de her mennesker havde øgenavne. Det havde de, og hun pegede dem ud én for én: Niels Krid, Per Ræv, Thorkild Kruse, Sneider, Vie, Bette Palle, Sniksnak og selvfølgelig Møffe og Bornholmer. Der var også Røde Anders, en tidligere fiskeskipper, der kom ind med sin invalidevogn. Men han var der ikke lige nu. Det var mange forskellige folk.”
“Det var blevet eftermiddag. Uden for vinduerne regnede det. Pludselig var Bornholmer over alle bjerge. Eller: Han var nok bare nede på havnen. Da jeg rejste mig for at betale for min anden øl hos Nille, der i mellemtiden var mødt på arbejde, sagde Jye »nej, nej, den er betalt.« Den havde Bornholmer taget.”
“»Er der nogle gange slagsmål hernede,« sagde jeg.
»Nej, det er der sgu ikke,« sagde Bornholmer og pegede på Jye. »For så træder hun fandeme i karakter.«
Bornholmer fortsatte: »Lad mig sige det på den måde: Det er sgu jordens hyggeligste værtshus. Det er ligesom familie.«”
Hele artiklen kan læses, hvis man abonnerer på Føljeton. Det kan i øvrigt varmt anbefales!
Foto og video: Oliver Stilling.
